Ingen har en krystalkugle. Krige og kriser kan komme når som helst-og vivi håndterer alle nødsituationer forskelligt. Men er der nogen regler eller retningslinjer for, hvordan man hjælper andre, når de har mest brug for det?
Psykologisk førstehjælp er en metode til at hjælpe mennesker under en krise eller katastrofe. Den person, du har med at gøre, oplever ofte særligt alvorlige mentale eller følelsesmæssige problemer i forbindelse med krisesituationen.
Derfor skal du reagere på dem med ro og nærvær.
Den er baseret på krisepsykologiske principper og har til formål at give støtte, stabilitet og praktisk hjælp i kølvandet på en traumatisk begivenhed.
De fem principper bag psykologisk førstehjælp er som følger:
Rolighed
Sikkerhed og tryghed
Tillid
Samhørighed
Spring
Målet er at reducere virkningen af traumer på et tidligt tidspunkt - og fremme helbredelse. Det er en ikke-invasiv, ikke-dømmende tilgang, som kan bruges af alle, uanset uddannelse eller kvalifikationer.
Lad os opdele tilgangen i tre hoveddele for at lette: at fremme sikkerhedfor at reducere angst og at lette bedring.
Her er psykologisk førstehjælp i tre trin:
Præsenter dig ved fornavn. Sig, at du er der for at hjælpe. Hvis stedet ikke er sikkert, skal du fjerne personen fra det så hurtigt som muligt. At fremme umiddelbar sikkerhed kommer før alt andet.
For at reducere angsten skal personen kunne genkende og håndtere sine følelser - og føle sig fysisk og følelsesmæssigt tryg. Berolig og berolig personen ved at lytte og være til stede. Når du taler - hold det kort og enkelt. Undgå jargon og forkortelser. Pres ikke personen til at beskrive den traumatiske begivenhed, da det kan gøre situationen værre. Spørg i stedet til aktuelle problemer og behov - tænk: "Hvad har personen i krise brug for lige nu?"
For at kunne komme sig skal man være i stand til at tilpasse sig og håndtere de forandringer, som traumet har medført. Derfor er det nyttigt med tidlige henvisninger til hjælpelinjer, hotlines og andre tjenester, der kan hjælpe personen med at bearbejde oplevelsen. Der er mange psykiatriske klinikker, krisestøttecentre, læge- og sundhedsfaciliteter og støttetjenester i kommunen. Mind* er en sikker mulighed at henvende sig til.
*Liste over Minds supportlinjer:
Mind Suicide Hotline: 90101 (24 timer i døgnet, hver dag)
Mind Parent Helpline Tlf: 020-85 20 00 (10 - 15 på hverdage)
Mind Elderly Helpline Tel: 020-22 22 33 (10 - 15 på hverdage)
Hvad skal man undgå i en krise?
Her er en Bereds tips til, hvad man skal undgå, når man har med en person i en krisesituation at gøre:
Lad være med at antage noget om de berørte personers erfaringer. Fokuser i stedet på den aktuelle situation, og hvordan du kan hjælpe.
Lad være med at sætte etiketter på de berørtes reaktioner. Brug ikke ord som "diagnose", "lidelser", "sygelighed" eller endda "tilstand". Undgå simpelthen at stemple personen som syg.
Lad være med at fokusere på personens svaghed, hjælpeløshed, manglende evne eller fejltagelser. Hvis du skal fokusere på fortiden, så nævn, hvad personen har gjort godt.
Fokuser på at være rolig og støttende i din fysiske tilstedeværelse. Ikke alle ofre har brug for eller lyst til at tale med dig.
Spørg ikke om detaljer om, hvad der skete - undgå en 'debriefing'.
Undgå spekulationer og vildledende information. Hvis nogen spørger dig om noget, du ikke ved, så gør dit bedste for at finde ud af svaret.
Hvordan hjælper man børn og teenagere i krise?
Kom ned i øjenhøjde med barnet. Du kan sætte dig på hug eller sidde ned.
Børn har ofte svært ved at sætte ord på deres følelser. Du kan hjælpe dit barn med det ved at sætte ord på følelser som ked af det, bange eller vred. Brug ikke stærke ord som 'skrækslagen' eller 'forfærdet'.
Bed barnet om at sikre sig, at du har forstået det rigtigt, efter at du har lyttet opmærksomt.
Brug et enkelt og direkte sprog. Metaforer er svære at formidle til små børn, og det samme gælder flygtige begreber som døden.
Tal ikke ned til barnet. Brug et normalt toneleje.
Er forældrene eller værgerne til stede? Så kan du prøve at støtte dem også. Det kan hjælpe dem til bedre at kunne støtte barnet.
Hvordan hjælper man ældre mennesker i krise?
Husk at tale højt og tydeligt, hvis personen har problemer med hørelsen.
Lad være med at gøre antagelser baseret på alder - vær bare til stede og åben. Årsagen til en persons forvirrede adfærd har ofte mere at gøre med situationen end med alder.
Hvis den ældre har psykiske problemer, kan vedkommende blive mere forvirret og ophidset i uvante omgivelser. Hvis du bemærker dette, bør du være ekstra forsigtig i din adfærd.
Hvordan hjælper man mennesker med handicap i krise?
Forsøg at skabe et miljø med lavere støjniveau og ellers begrænsede stimuli.
Tal direkte til personen; tal ikke til en eventuel omsorgsperson, medmindre kommunikationen bliver for vanskelig.
Hav personens handicap i tankerne. Hvis personen f.eks. er synshandicappet, skal du straks give dig til kende og fortælle, hvem du er: "Jeg hedder x; jeg er her for at hjælpe dig". Tal langsomt og enkelt, hvis kommunikationen er nedsat (på grund af tale, hørelse eller hukommelse).
Selv om det virker indlysende, så stol på den person, der siger, at han eller hun har et handicap.
Er du ikke sikker på, hvordan du kan yde den rette hjælp? Så spørg. Stol på svaret.
Er personen synshæmmet? Giv dem din arm, så de kan blive guidet gennem et kaotisk miljø.
Er der behov for skriftlig information? Få det gjort.
