Siden afslutningen af Anden Verdenskrig har vi opbygget et globalt sammenkoblet system, fuld af luksus, teknologi og muligheder, som vores forfædre ikke engang kunne drømme om. Bortset fra økonomiske kriser (og spændinger under den kolde krig) har størstedelen af de mennesker, der i dag bor i vores del af verden, ikke oplevet nogen global krise ud over COVID-19.

Vi lever i en følelse af sikkerhed og komfort, som vi normalt ikke reflekterer over - fordi vi ikke kender til andet. Vi har befundet os i toppen af Maslows behovshierarki så længe, at vi bare tager alle de grundlæggende trin i pyramiden for givet.

Det gør os sårbare. Både kollektivt og individuelt. Vi har brug for en bredere forståelse af, at vores samfund er sårbart, og vi har brug for at forstå, hvad vi skal gøre, hvis vi står over for en krise og har mulighed for at hjælpe dem omkring os.

Kriseberedskab handler om at se på vores samfund som helhed, analysere, hvilke risici der findes, og vurdere, hvad konsekvenserne af disse risici kan være for vores samfund som helhed og for vores individuelle familier.

Mit håb med denne side er at overbevise dig om, at nødberedskab bør være lige så indlysende som en brandslukker i din husholdning, og at give dig information til at investere i eller bygge dit eget nødkit.

Indholdsfortegnelse

Klik på hvert afsnit for at komme direkte til hver del af siden. Siden er delt op i to hoveddele: "Hvorfor har du brug for en krisekasse? " og "Hvad skal en krisekasse indeholde?"

Hvorfor har du brug for en kriseboks?

• Hvorfor har du brug for en kriseboks?
• Sveriges beredskab
• Dit ansvar i en krise

Måtte

• Sveriges import af fødevarer
• Fødevareforhandlernes lagre

El

• Sveriges import af elektricitet
• Mangel på elektricitet

Kriser og katastrofer

• Kriser og katastrofer - hvad kan der ske?
• Strømafbrydelser
• Naturkatastrofer og solstorme
• Cyberangreb
• Krig og andre begivenheder

Hvad skal en nødhjælpskasse indeholde?

• Hvad skal en nødhjælpskasse indeholde?
• vand
• Måtte
• Varme og husly
• Førstehjælp
• Vigtig information
• Komplet kriseberedskab

Hvorfor har du brug for en kriseboks?

Kriseberedskab betyder at være både fysisk og psykisk forberedt på uventede begivenheder. Uanset om det er en langvarig strømafbrydelse eller en naturkatastrofe, kan en krise opstå pludseligt og uden varsel. Sverige har i dag ikke noget beredskabslager eller en central organisation, som er ansvarlig for Sveriges samlede beredskab, men ansvaret ligger hos den enkelte kommune. Derfor er det vigtigt at have de rette forberedelser derhjemme til at klare forskellige typer kriser. Ifølge den svenske regering bør alle mennesker kunne overleve i mindst en uge uden hjælp fra myndighederne i tilfælde af en krise.

9 grunde til, at du skal have en krisekasse

• Sverige har ikke noget nødlager
• Regeringen forventer, at du er i stand til at klare dig i mindst en uge i tilfælde af krise eller krig uden hjælp fra myndighederne.
• Dagligvarebutikker er afhængige af just-in-time-leverancer
• Over 50 % af vores fødevarer er importeret
• Vi er afhængige af import af elektricitet
• Cyberangreb mod kritisk infrastruktur stiger
• Strømafbrydelser (da næsten alt afhænger af elektricitet i dagens samfund)
• Naturkatastrofer og solstorme
• Krig eller andre begivenheder

Sveriges beredskab

Dit ansvar i en krise

Over 50 % af vores fødevarer er importeret

Dagligvarebutikker er afhængige af just-in-time-leverancer

Under normale omstændigheder kan just-in-time-leverancer være effektive til at minimere lageromkostninger og undgå overskudsvarer. Men i tilfælde af en krise eller nødsituation kan det vise sig at være et stort problem. Hvis transportkæder og logistiksystemer bryder sammen eller forstyrres på grund af en krise, kan dagligvarebutikker og andre virksomheder stå uden nok forsyninger til at opretholde normal drift. Især fordi Sverige ikke har nogen centraliserede nødlagre af fødevarer eller andre fornødenheder, kan det skabe alvorlige problemer for samfundet i tilfælde af en katastrofe. Disse lagre i dagligvarebutikkerne rækker samlet set til cirka en uge, hvis forsyningerne stoppes.

Sveriges import af elektricitet

Ligesom vi er afhængige af at importere fødevarer, er Sverige også afhængig af at importere elektricitet fra vores nabolande. Vi er en del af et tæt sammenkoblet elmarked, hvor landene kan købe og sælge el til hinanden. Hvis det er billigere at købe el fra et andet land, eller hvis vi ikke selv producerer nok el, importerer vi el. Det betyder, at hvis der er mangel på elektricitet, f.eks. i en meget kold vinter i Europa, kan det påvirke os alle.

Mangel på elektricitet - hvad betyder det?

Elmangel i det svenske elnet betyder, at der kan blive knaphed på el, når mange mennesker skal bruge el på samme tid. Det kan f.eks. ske, når mange mennesker bruger elvarme på en kold vinterdag. Det kan også ske, hvis der er problemer med elproduktionen, f.eks. under en strømafbrydelse, eller hvis der ikke er nok brændstof til kraftværkerne.

I Sverige har vi generelt overskud af energi det meste af året, men når vinterkulden sætter ind, kan der opstå elmangel i de koldeste timer. Det betyder, at der kan være en periode, hvor efterspørgslen på el overstiger udbuddet på et bestemt tidspunkt. Desværre har Svenska kraftnät konstateret, at elforsyningen gradvist er blevet forringet i de senere år, hvilket kan skabe bekymring for elforsyningen i fremtiden.

Flere faktorer påvirker Sveriges energisituation negativt, herunder eksterne begivenheder. En af hovedårsagerne er den globale mangel på naturgas, som fører til større efterspørgsel og højere priser. Europas bestræbelser på at reducere sin afhængighed af russisk gas på grund af Ruslands konflikt med Ukraine bidrager også til dette.

Kriser og katastrofer - hvad kan der ske?

Kriser og katastrofer er begivenheder, der kan have alvorlige konsekvenser for enkeltpersoner, samfund og nationer. Det er vigtigt at have en forståelse og en kriseplan på plads for at minimere skaden og sikre den bedst mulige reaktion på disse begivenheder.

Strømafbrydelser er en af de største trusler mod det moderne samfund, da stort set alt kræver strøm for at fungere. En strømafbrydelse kan opstå af mange forskellige årsager, lige fra naturkatastrofer, tekniske fejl, koordineringsfejl, cyberangreb, menneskelige faktorer eller solstorme. Hvis der opstår en længerevarende strømafbrydelse, kan det få stor indflydelse på stort set alt, hvad vi er afhængige af - forsyningskæder, informationsflow, transport, betalinger, vand, varme, mad og kommunikation. Vi har aldrig oplevet en omfattende strømafbrydelse før, men det har flere andre lande.

Strømafbrydelser

Strømafbrydelser kan have stor indflydelse på vores dagligdag, fordi vi mister adgang til stort set alle de bekvemmeligheder, vi tager for givet. Det påvirker alt fra tabet af adgang til elektroniske enheder som mobiltelefoner, computere og tv'er til stop af køleskabet og manglende evne til at lave mad på komfuret. Det betyder, at vi ikke længere har adgang til vand i vandhanen eller på toilettet, da vandpumper har brug for elektricitet for at fungere. Strømafbrydelser kan også påvirke samfundets infrastruktur, f.eks. belysning og trafiksignaler, hvilket kan føre til trafikale problemer og generel usikkerhed. Betalingssystemer påvirkes også, hvilket betyder, at vi ikke kan foretage betalinger med kort eller andre elektroniske systemer.

Hvad kan føre til strømafbrydelse?

Sverige har generelt haft en stabil og pålidelig elforsyning i løbet af de sidste 50 år. Der har været strømafbrydelser i Sverige i denne periode, men de har været relativt få og sjældne.

Disse hændelser kan føre til strømafbrydelser:

• Vejrforhold og naturkatastrofer: Voldsomme storme, kraftig vind, isslag og snefald kan alle forårsage strømafbrydelser ved at beskadige elledninger og elektrisk udstyr.
• Vedligeholdelsesarbejde: Planlagt vedligeholdelsesarbejde på højspændingsledninger og elektrisk udstyr kan forårsage midlertidige strømafbrydelser.
• Overbelastning: Hvis et elsystem overskrider sin kapacitet, kan det føre til strømafbrydelser.
• Tekniske fejl: Tekniske fejl i elledninger, transformatorer eller andet elektrisk udstyr kan forårsage strømafbrydelser.
• Cyberangreb og sabotage: Cyberangreb og sabotage kan forårsage strømafbrydelser.
• Brand: Brand i nærheden af det elektriske system eller elektrisk udstyr kan forårsage strømafbrydelse.
• Forkert brug: Forkert brug af elektrisk udstyr eller overbelastning af strømforsyningen kan føre til strømafbrydelser.

Langsigtede strømafbrydelser: Argentina 2019 og Texas 2021

I de senere år har vi set flere eksempler på, hvordan store strømafbrydelser kan have alvorlige konsekvenser for samfundet. Et sådant eksempel er det store blackout, der ramte Argentina og Uruguay i sommeren 2019. For millioner af mennesker gik lyset pludselig ud, og samfundet gik i stå. Konsekvenserne var alvorlige, og mange mennesker oplevede store forstyrrelser i deres daglige liv.

I Argentina og Uruguay kunne mange køleskabe ikke længere holde maden kold, og den blev derfor fordærvet. Elektriske porte kunne ikke åbnes, hvilket gjorde det svært at forlade sit hjem eller komme ind på sin ejendom. Trafiklysene virkede ikke længere, hvilket gjorde det svært for bilister og fodgængere at komme sikkert rundt. De, der var afhængige af medicinsk udstyr, som kræver elektricitet, var også sårbare, da deres liv og helbred stod på spil.

Lignende konsekvenser ramte indbyggerne i Texas, da en ekstrem kuldeperiode ramte, og elnettet ikke var tilpasset den i februar 2021. Mange familier måtte undvære varme i flere dage, og nogle havde problemer med at skaffe mad og vand. Det førte til, at folk forsøgte at opvarme deres huse på alternative måder, hvilket førte til farlige situationer som brande og kulilteforgiftning. Flere mennesker døde på grund af kulden og manglen på basale fornødenheder.

Det er vigtigt at huske på, at lignende konsekvenser også kan ramme Sverige i tilfælde af en længerevarende strømafbrydelse. Især hvis det sker om vinteren, kan det få alvorlige konsekvenser for mange mennesker.

Naturkatastrofer

Sverige har oplevet flere naturkatastrofer i moderne tid. Der er ingen klar tendens til en stigning i antallet af naturkatastrofer i Sverige, men klimaforandringer kan påvirke hyppigheden af ekstreme vejrbegivenheder som oversvømmelser, skovbrande, voldsomme storme og snefald.

Storme

Træer, der knækker som tændstikker, ledninger, der hænger løst, og mørke, der fejer hen over landskabet. Det er, hvad der sker, når Sverige rammes af storme, som kan forårsage omfattende strømafbrydelser. Selv om elledninger er blevet gravet ned i jorden mange steder i landet, er det stadig en dyr og tidskrævende proces, som ikke er blevet udført i hele Sverige. Da stormen Gudrun fejede hen over Sydsverige i januar 2005, var det som et mareridt, der blev til virkelighed. Træer knækkede som tændstikker og faldt ned på elledninger, hvilket efterlod over 300.000 husstande uden strøm og mange steder uden elektricitet i ugevis. Kommunikationslinjer og veje blev blokeret af træer og andre genstande, hvilket gjorde det vanskeligt for hjælpeorganisationer at nå frem til de berørte områder.

Selv om stormen Gudrun var en af de mest omfattende storme, Sverige har oplevet i de senere år, er det ikke den eneste storm, der har haft alvorlige konsekvenser. I januar 2019 ramte stormen Alfrida det sydlige og centrale Sverige og efterlod et spor af ødelæggelse i sit kølvand. Mere end 50.000 husstande og virksomheder blev ramt af strømafbrydelser, hvor træer og grene, der blæste ned på elledningerne, var en af hovedårsagerne til strømafbrydelserne. Det tog flere dage for elselskaberne at genoprette strømmen i alle de berørte områder, og folk var uden varme og lys i en længere periode.

Oversvømmelser

Oversvømmelser kan skabe store problemer i Sverige, og der er flere faktorer, der kan bidrage til dem. En af de mest almindelige årsager er kraftig regn, som kan få vandet til at hobe sig op og overbelaste kloaksystemet og de naturlige afvandingsområder. Om foråret kan snesmeltning også bidrage til oversvømmelser, da sneen smelter hurtigt og overbelaster vandløbene og kloaksystemet.

Andre faktorer, der kan forårsage oversvømmelser, er stormflod, hvor høje bølger skyller ind over land og forårsager oversvømmelser i kystområder, der ligger tæt på havet. Nogle gange kan ispropper også forhindre vandet i at løbe væk, hvilket kan føre til oversvømmelser. Endelig kan voldsomme vejrbegivenheder som kraftige storme og orkaner beskadige bygninger og infrastruktur, der normalt beskytter mod oversvømmelser, og åbne op for områder, der normalt er beskyttede.

Med klimaforandringerne forventes risikoen for oversvømmelser at stige, da nedbøren forventes at tage til og havniveauet at stige.

Oversvømmelserne i Göteborg i 2008 skyldtes kraftig regn, som førte til oversvømmelser i flere boligområder. Vand trængte ind i transformatorstationer og andet elektrisk udstyr, hvilket førte til strømafbrydelser for tusindvis af mennesker. Mange mennesker blev også fanget af oversvømmelserne og måtte evakueres.

Skovbrande

I de senere år har Sverige været udsat for flere alvorlige skovbrande, som ikke kun har ødelagt værdifulde skove og landområder, men også forårsaget alvorlige strømafbrydelser og vandmangel. I 2014 forårsagede skovbrandene i Västmanland store skader på området og resulterede i, at en person mistede livet, mens flere mennesker blev evakueret fra deres hjem. Men det var først i 2018, at Sverige for alvor stod over for en af sine værste skovbrandsæsoner nogensinde. Amterne Gävleborg og Jämtland blev særligt hårdt ramt, og tusindvis af mennesker oplevede strømafbrydelser, der varede i dagevis på grund af beskadigede elkabler og transformatorstationer. For at undgå større skader måtte flere transformatorstationer lukkes ned, hvilket førte til vandmangel, da flere vandværker var afhængige af elektricitet for at kunne fungere. Disse skovbrande har en enorm indvirkning på samfundet og minder os om, hvor sårbart vores elsystem kan være i tilfælde af naturkatastrofer.

Jordskred

Når et jordskred forårsager en strømafbrydelse, kan konsekvenserne være store. Et sådant tilfælde opstod på Gotland i december 2013, hvor en jordbevægelse beskadigede elledninger og transformere og efterlod mere end 17.000 husstande uden strøm. Selvom jordskred sjældent er hovedårsagen til strømafbrydelser, kan de stadig have en betydelig indvirkning på vores elsystem, og nogle gange kræver det flere dages arbejde at genoprette strømmen til alle berørte områder.

Snevejr

Snestorme kan skabe kaos og ødelæggelse ved at beskadige elkabler og transformatorer og få træer til at vælte ned på ledningerne. Et mindeværdigt eksempel på dette var i november 1995, da det sydlige Sverige blev ramt af en historisk snestorm, der efterlod over 100.000 mennesker uden strøm. Det var ikke kun beboerne, der blev ramt af strømafbrydelser, men også tog- og vejtrafikken blev påvirket, så lokalsamfundene blev helt afskåret. I 2011 ramte en anden stor snestorm, Dagmar, Västra Götalands og Södermanlands amter og efterlod over 100.000 mennesker uden strøm. Tusindvis af elkabler og master blev beskadiget eller knækkede, og det tog flere dage at genoprette strømmen.

Solstorme

Solstorme er et naturfænomen, som kan have alvorlige konsekvenser for vores teknologiske infrastruktur. Når elektrisk ladede partikler fra solen når jorden, kan de forårsage alt fra strømafbrydelser til forstyrrelser af satellitter og kommunikationssystemer. Allerede i 1859 observerede astronomen Richard Carrington en kraftig flare på solen, som førte til en geomagnetisk storm på jorden. Telegrafkablerne brændte, kompasserne snurrede rundt, og nordlyset lyste himlen op. Det var dog 20 år før Edison introducerede sin første pære, så der var ikke ligefrem meget højteknologisk udstyr på Jorden.

Der er flere andre eksempler på solstorme, som har forårsaget alvorlige forstyrrelser i vores teknologiske infrastruktur. I 1921 forårsagede en voldsom solstorm strømafbrydelser i Canada og USA og forstyrrede telegrafnetværk over hele verden. I 1989 blev over seks millioner mennesker ramt af strømafbrydelser i Canada efter en solstorm. I 2003 forårsagede en anden kraftig solstorm problemer med satellitter og kommunikationssystemer over hele verden.

Den 23. juli 2012 var vi meget heldige at undgå en af de kraftigste solstorme i 150 år med en uge. En solstorm i den størrelsesorden kan beskadige eller helt slå vores computere, kommunikationssystemer, satellitter og transformatorer i elnettet ud. Det kan føre til langvarige strømafbrydelser og store økonomiske tab. Nogle eksperter vurderer, at det kan tage flere måneder at reparere skaderne efter sådan en begivenhed.

Solens aktivitet følger en cyklus på ca. 11 år, og vi er i øjeblikket i en meget aktiv fase. Astronomerne mener, at den nuværende solcyklus vil kulminere i juli 2025.

Cyberangreb

Cyberangreb er en alvorlig og stadig stigende risiko for samfundet. Angrebene kan ramme alt fra privatpersoners computere til kritisk infrastruktur som kraftværker, hospitaler og vandværker. Hvis disse systemer angribes, kan det få alvorlige konsekvenser med udbredte strømafbrydelser, lukning af hospitaler og andre forstyrrelser af samfundets funktioner.

De seneste år har der været en dramatisk stigning i cyberangreb i Sverige. I 2021 blev der i gennemsnit opdaget 771 angreb om ugen, en stigning på 153% i forhold til året før. Offentlige myndigheder og forsvaret var særligt sårbare med 944 angreb om ugen.

Desværre er situationen ikke blevet bedre. I 2022 var statslige og militære mål de mest sårbare med over 1.440 angreb pr. organisation pr. uge. Det er en alvorlig udvikling, som viser, at vi er nødt til at træffe flere foranstaltninger for at beskytte vores samfund mod cyberangreb.

En af de mest alvorlige konsekvenser af et cyberangreb er tyveri af følsomme oplysninger. Det kan være klassificerede oplysninger eller data om militært udstyr. Disse oplysninger kan bruges af angribere til at true Sveriges sikkerhed. Derudover kan et cyberangreb bruges til at forstyrre eller ødelægge kritisk infrastruktur, som f.eks. elnet, kommunikationsnetværk eller transportsystemer. Det kan føre til alvorlige samfundsmæssige forstyrrelser og økonomiske tab.

En anden konsekvens af et cyberangreb kan være spredning af misinformation og falske nyheder. Det kan skabe forvirring og underminere offentlighedens tillid til myndigheder og institutioner. Et alvorligt cyberangreb mod statslige og militære mål kan føre til en svækkelse af Sveriges nationale sikkerhed. Det kan skabe usikkerhed og en øget risiko for angreb fra andre lande.

Krig og andre begivenheder

I tilfælde af krig eller terrorangreb skal du være i stand til at handle så roligt og rationelt som muligt for at beskytte dig selv, din familie og dit nabolag. Det er vigtigt at følge myndighedernes råd og anvisninger og holde sig orienteret ved at følge med i nyhederne. Ud over at have en nødhjælpskasse med de nødvendige forsyninger derhjemme er det også vigtigt at have en plan for, hvordan din familie skal agere i en krise, hvor I skal samles, og hvem der er ansvarlig for hvad, blandt andet.

Hvad skal en nødhjælpskasse indeholde?

En nødhjælpskasse skal dække vores grundlæggende behov og fungere som et sikkert sted i tilfælde af en nødsituation. De grundlæggende behov, vi tager udgangspunkt i, er vand, mad, varme, førstehjælp og husly.

Vi gennemgår også andre ting, der kan være nyttige at have i din nødhjælpskasse.

Din nødhjælpskasse bør indeholde:

• Vandbeholder (beregn 3-5 liter pr. person pr. dag)
• Nødradio (håndsving, solceller og powerbank)
• Gasbrænder eller spritkomfur
• Førstehjælpskasse
• Varme tæpper
• Vandbehandling gennem tabletter eller filtre
• Vigtig information

Derudover kan det også være nyttigt at have:

• Langtidsholdbar mad beregnet ud fra familiens størrelse
• Ekstern varmekilde
• Større batteri, der kan oplade køleskabe og andre husholdningsprodukter
• Flere lyskilder som bloklys og fyrfadslys
• Selskabslege og andre aktiviteter

Krisesæt og hjemmeberedskab

At have et hjemmeberedskab er som at have en forsikring til sit hjem og sin familie. Det handler om at være forberedt på det uventede og have det, man skal bruge for at klare sig selv i en krise uden at være afhængig af samfundets ressourcer. Men det handler ikke kun om at have mad, vand og medicin nok. Det handler også om at have en plan for, hvordan man reagerer på forskellige kriser - psykologisk beredskab. Forestil dig at have ro i sindet og vide, at du og din familie er forberedt på, hvad der måtte komme, og at I kan klare jer selv i mindst en uge. Det er en følelse af ro og sikkerhed, som ikke kan overvurderes.

vand

Det vigtigste i vores nødhjælpskasse er vand og evnen til at rense vand. En person overlever ca. 3 dage uden vand, og vi har brug for vand for at vores krop kan fungere normalt. I en krise eller nødsituation kan det være svært at få adgang til rent vand, så det er vigtigt at have nok vand til antallet af personer i husstanden, og det er også vigtigt at kunne rense vandet ordentligt.

Måtte

I en krise eller nødsituation kan det være svært at få adgang til mad, så det er vigtigt at have reserveret en tilstrækkelig mængde mad baseret på antallet af personer i din husstand.

Når det gælder typen af mad i en nødhjælpskasse, bør du vælge mad, der har lang holdbarhed, er let at opbevare og let at tilberede. Det gælder f.eks. tørret pasta, ris, linser, mælkepulver, nødder, frugt og grønt samt konserves. Det er også vigtigt at have adgang til en gasbrænder, et spritkomfur eller en anden måde at tilberede maden på samt en manuel dåseåbner.

Varme og husly

Når temperaturen falder, er det vigtigt at holde hjemmet varmt, og hvor hurtigt det bliver koldt, afhænger af flere faktorer. Hvis man bor i en boligblok eller etageejendom, har man som regel bedre forudsætninger for at holde varmen i længere tid, end hvis man bor i et mindre hus. At have adgang til termotæpper, som reflekterer kropsvarmen, er en enkel og effektiv løsning, som også kan bruges til at bygge læ, hvis man har brug for det. Men nogle gange har man også brug for en ekstern varmekilde for at klare kulden.

Det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for kulilteforgiftning, når man bruger eksterne varmekilder. Derfor er det altid bedst at bruge dem i godt ventilerede områder og at holde øje med eventuelle advarselssignaler. Med disse forholdsregler kan du holde dig varm og sikker selv på de koldeste dage.

Førstehjælp

Vigtig information

Komplet kriseberedskab

En god ramme at bruge er "3 dage, 3 uger og 3 måneder", når du laver din nødplan, så du bryder den ned i mindre dele. I den forbindelse skal du stille dig selv nogle spørgsmål: Hvor længe vil du være i stand til at klare dig uden hjælp udefra? Er der andre mennesker omkring dig, som har et kriseberedskab, eller skal du også overveje, om du har brug for at kunne hjælpe andre end dig selv og din familie?

På siden Complete Emergency Preparedness opdaterer vi jævnligt information om, hvad du skal bruge for at være så forberedt som muligt, og hvordan du kan få mest muligt ud af produkterne i Emergency Preparedness Box.

 

Referenceliste til sidens indhold:

Regeringen - Beredskab i hjemmet:
https://www.krisinformation.se/detta-kan-handa/hemberedskap

Fødevarestyrelsen - Kriseberedskab:
https://www.livsmedelsverket.se/om-oss/krisberedskap-civiltforsvar

Teknisk historie - Beredskabslager:
https://teknikhistoria.nyteknik.se/forsvaret-krigsmateriel-premium/vad-hande-med-sveriges-stora-beredskapslager/465538

Jordbruksverket - Statistik:
https://jordbruksverket.se/mat-och-drycker/handel-och-marknad/statistik-utrikeshandel

LRF - Afhængighedsforhold:
https://www.lrf.se/las-mer/forsorjningsgrad/

SVT - Fødevarelagrene rækker til en uge:
https://www.svt.se/nyheter/lokalt/norrbotten/livsmedelsberedskap-i-fokus

Energinyheder - Import af elektricitet:
https://www.energinyheter.se/20220601/26586/sveriges-beroende-av-import-av-el-okar-successivt

Fakta om økonomi - Elektricitetsmangel:
https://www.ekonomifakta.se/Fakta/Energi/Energibalans-i-Sverige/elbrist/

Dagens infrastruktur - Statistik over cyberangreb:
https://www.dagensinfrastruktur.se/2023/01/11/cybersakerhetsaret-2022-stor-okning-av-cyberattacker/