Siden slutningen af ​​Anden Verdenskrig har vi bygget et globalt sammenkoblet system, fuld af luksus, teknologi og muligheder, som vores forfædre ikke engang kunne drømme om. Hvis vi ignorerer økonomiske kriser (og spændinger fra den kolde krig), har størstedelen af ​​de mennesker, der bor i vores del af verden lige nu, ingen større erfaring med nogen anden global krise end COVID-19.

Vi lever i en tryghed og komfort, som vi normalt ikke reflekterer over – for vi kender ikke til andet. Vi har været i toppen af ​​Maslows behovshierarki så længe, ​​at vi bare tager alle de grundlæggende trin i pyramiden for givet.

Det gør os sårbare. Både kollektivt og individuelt. Vi har brug for en bredere forståelse af, at vores samfund er sårbart, og vi skal forstå, hvad vi skal gøre, hvis vi står over for en krise og har evnen til at hjælpe dem omkring os.

Kriseberedskab handler om at se på vores samfund som helhed, analysere hvilke risici der er, og vurdere hvad konsekvenserne af disse risici kan betyde, for vores samfund som helhed og for vores individuelle familier.

Mit håb med denne side er at overbevise dig om, at beredskab skal være lige så oplagt som en ildslukker i din husstand, og at give dig information til at investere i eller bygge dit eget nødsæt.

Indholdsfortegnelse

Tryk på hver del for at blive sendt direkte til hver del af siden. Siden er opdelt i to hovedafsnit: "Hvorfor har du brug for et nødsæt?" og "Hvad skal en kriseboks indeholde?"

Hvorfor har du brug for et nødsæt?

• Hvorfor har du brug for et nødsæt?
• Sveriges beredskab
• Dit ansvar i en krise

Mad

• Sveriges fødevareimport
• Dagligvarebutikslagre

Elektricitet

• Sveriges elektricitetsimport
• Strømafbrydelse

Kriser og katastrofer

• Kriser og katastrofer - hvad kan der ske?
• Strømsvigt
• Naturkatastrofer og solstorme
• Cyberangreb
• Krig og andre begivenheder

Hvad skal en kriseboks indeholde?

• Hvad skal en kriseboks indeholde?
• Vand
• Mad
• Varme & beskyttelse
• Førstehjælp
• Vigtig information
• Fuldstændig nødberedskab

Hvorfor har du brug for et nødsæt?

Kriseberedskab betyder at have både fysisk og psykisk forberedelse til uventede hændelser. Uanset om det er en langvarig strømafbrydelse eller en naturkatastrofe, kan en krise opstå pludseligt og uden varsel. Sverige har i øjeblikket ingen beredskabslagre, og der er heller ikke nogen central organisation, der har ansvaret for Sveriges beredskab som helhed. Det er derfor vigtigt at have de rigtige forberedelser i hjemmet for at kunne klare forskellige typer kriser. Ifølge den svenske regering skal enhver person kunne overleve i mindst en uge uden hjælp fra myndighederne i en krise.

9 grunde til at du har brug for et nødsæt

• Sverige har intet nødlager
• Regeringen forventer, at du kan overleve i mindst en uge i tilfælde af krise eller krig uden hjælp fra myndighederne.
• Dagligvarebutikker er afhængige af just-in-time leveringer
• Over 50 % af vores mad er importeret
• Vi er afhængige af el-import
• Cyberangreb mod kritisk infrastruktur er stigende
• Strømafbrydelser (da stort set alt afhænger af elektricitet i dagens samfund)
• Naturkatastrofer og solstorme
• Krig eller andre begivenheder

Sveriges beredskab

Dit ansvar i en krise

Over 50 % af vores mad er importeret

Dagligvarebutikker er afhængige af just-in-time leveringer

Under normale omstændigheder kan "just in time" leveringer være effektive til at minimere lageromkostninger og undgå overskydende lagerbeholdning. Men i tilfælde af en krise eller nødsituation kan det vise sig at være et stort problem. Hvis transportkæder og logistiksystemer går i stykker eller bliver forstyrret på grund af en krise, kan dagligvarebutikker og andre virksomheder stå uden nok forsyninger til at opretholde normal drift. Især i betragtning af, at Sverige ikke har centrale beredskabslagre for fødevarer eller andre fornødenheder, kan det skabe alvorlige problemer for samfundet i tilfælde af en katastrofe. Disse lagre i dagligvarebutikker holder tilsammen i omkring en uge , hvis leveringerne skulle stoppes.

Sveriges elektricitetsimport

Ligesom vi er afhængige af at importere fødevarer, er Sverige også afhængig af at importere strøm fra vores nabolande. Vi er en del af et tæt forbundet elmarked, hvor lande kan købe og sælge elektricitet til hinanden. Hvis det er billigere at købe strøm fra et andet land, eller hvis vi ikke selv producerer strøm nok, importerer vi strøm. Det betyder, at hvis der er mangel på elektricitet, for eksempel under en meget kold vinter i Europa, kan det påvirke os alle.

Strømafbrydelse - hvad betyder det?

Elmangel i det svenske elnet betyder, at der kan blive mangel på strøm, når mange skal bruge strøm på samme tid. Det kan for eksempel ske, når mange bruger elvarme på en kold vinterdag. Det kan også ske, hvis der er problemer med produktionen af ​​el, som for eksempel strømafbrydelser, eller hvis der ikke er brændstof nok til kraftværkerne.

I Sverige har vi generelt et overskud af energi det meste af året, men når vinterkulden rammer, kan der opstå strømmangel i de koldeste timer. Det betyder, at der kan være en periode, hvor efterspørgslen efter el overstiger udbuddet på et bestemt tidspunkt. Desværre har Svenska kraftnät opdaget, at tilgængeligheden af ​​elektricitet gradvist er blevet forringet i de senere år, hvilket kan skabe bekymring for elforsyningen i fremtiden.

Der er flere faktorer, der negativt påvirker Sveriges energisituation, herunder begivenheder i omverdenen. En af de største årsager er den globale mangel på naturgas, som fører til højere efterspørgsel og øgede priser. Europas indsats for at mindske afhængigheden af ​​russisk gas på grund af Ruslands konflikt med Ukraine bidrager også til dette.

Kriser og katastrofer - hvad kan der ske?

Kriser og katastrofer er begivenheder, der kan have alvorlige konsekvenser for enkeltpersoner, samfund og nationer. Det er vigtigt at have en forståelse og en kriseplan for at minimere skader og sikre, at disse hændelser håndteres så godt som muligt.

Strømafbrydelser er en af ​​de store trusler mod vores moderne samfund, da stort set alt kræver strøm for at fungere. Et strømafbrydelse kan opstå af flere forskellige årsager, lige fra naturkatastrofer, tekniske fejl, koordinationsfejl, cyberangreb, menneskelige faktorer eller solstorme. Hvis der var et længerevarende strømafbrydelse, kunne dette have meget store effekter på stort set alt, hvad vi er afhængige af – forsyningskæder, informationsflow, transport, betalinger, vand, varme, mad, kommunikation. Vi har aldrig oplevet en storstilet strømafbrydelse før, men det har flere andre lande.

Strømsvigt

Strømafbrydelser kan have stor indflydelse på vores hverdag og føre til, at vi mister adgangen til stort set alle de faciliteter, vi tager for givet. Det påvirker alt fra, at vi ikke længere har adgang til elektronisk udstyr som mobiltelefoner, computere og tv, til at køleskabet stopper, og at vi ikke længere kan lave mad på komfuret. Det betyder, at vi ikke længere har adgang til vand fra hanen eller på toilettet, fordi vandpumperne skal have strøm for at fungere. Strømafbrydelser kan også påvirke samfundets infrastruktur, såsom belysning og trafiksignaler, hvilket kan føre til trafikproblemer og generel usikkerhed. Betalingssystemer er også berørt, hvilket betyder, at vi ikke kan foretage betalinger via kort eller andre elektroniske systemer.

Hvad kan forårsage strømafbrydelser?

Sverige har generelt haft en stabil og pålidelig elforsyning i de sidste 50 år. Der har været strømafbrydelser i Sverige i denne periode, men de har været relativt få og sjældne.

Disse hændelser kan føre til strømafbrydelser:

• Vejrforhold og naturkatastrofer: Alvorlige storme, kraftig vind, isdannelse og snefald kan alle forårsage strømafbrydelser ved at beskadige elledninger og elektrisk udstyr.
• Vedligeholdelsesarbejde: Planlagt vedligeholdelsesarbejde på elledninger og elektrisk udstyr kan forårsage midlertidige strømafbrydelser.
• Overbelaste: Hvis et elektrisk system overskrider sin kapacitet, kan det føre til strømafbrydelser.
• Tekniske fejl: Tekniske fejl i elledninger, transformere eller andet elektrisk udstyr kan forårsage strømafbrydelser.
• Cyberangreb og sabotage: Cyberangreb og sabotage kan forårsage strømafbrydelser.
• Brand: Brand i nærheden af ​​det elektriske system eller elektrisk udstyr kan forårsage strømafbrydelser.
• Forkert brug: Forkert brug af elektrisk udstyr eller overbelastning af det elektriske netværk kan føre til strømafbrydelser.

Langsigtede strømafbrydelser: Argentina 2019 og Texas 2021

I de senere år har vi set flere eksempler på, hvordan omfattende strømafbrydelser for alvor kan påvirke samfundet. Et sådant eksempel er det store strømafbrydelse, der ramte Argentina og Uruguay i sommeren 2019. For millioner af mennesker gik lyset pludselig ud, og samfundet gik i stå. Konsekvenserne var alvorlige, og mange mennesker oplevede stor stress i deres hverdag.

I Argentina og Uruguay kunne mange køleskabe ikke længere holde maden kold, og den rådnede derfor. Elektriske porte kunne ikke åbnes, hvilket gjorde det svært at forlade boligen eller komme ind på egen ejendom. Trafiklysene virkede ikke længere, hvilket gjorde det svært for bilister og fodgængere at bevæge sig sikkert. De, der var afhængige af medicinsk udstyr, der krævede strøm, var også sårbare, da deres liv og helbred hang i en tråd.

Lignende konsekvenser ramte indbyggerne i Texas, da ekstrem kulde ramte, og elnettet ikke var tilpasset det i februar 2021. Mange familier måtte gå uden varme i flere dage, og nogle havde problemer med at skaffe mad og vand. Dette førte til, at folk forsøgte at opvarme deres huse på alternative måder, hvilket førte til farlige situationer som brande og kulilteforgiftning. Flere mennesker døde på grund af kulde og mangel på fornødenheder.

Det er vigtigt at huske, at lignende konsekvenser også kan ramme Sverige i tilfælde af et længerevarende strømafbrydelse. Især hvis det sker i løbet af vinteren, kan det få alvorlige konsekvenser for mange mennesker.

Naturkatastrofer

Sverige har oplevet flere naturkatastrofer i moderne tid. Der er ingen klar tendens til, at antallet af naturkatastrofer i Sverige er stigende, men klimaændringer kan påvirke hyppigheden af ​​ekstreme vejrbegivenheder, såsom oversvømmelser, skovbrande, voldsomme storme og snefald.

Storme

Træer, der knækker som tændstikker, ledninger, der hænger løst, og mørke skyller ind over landskabet. Det er, hvad der sker, når storme bevæger sig hen over Sverige, der kan forårsage omfattende strømafbrydelser. Selvom elledninger er blevet gravet ned i jorden mange steder rundt om i landet, er det stadig en bekostelig og tidskrævende proces, som ikke er blevet gjort i hele Sverige. Da stormen Gudrun fejede ind over det sydlige Sverige i januar 2005, var det som et mareridt, der gik i opfyldelse. Træer knækkede som tændstikker og faldt ned på elledninger, hvilket efterlod over 300.000 husstande uden strøm og mange steder uden elektricitet i flere uger. Kommunikationslinjer og veje var blokeret af træer og andre genstande, hvilket gjorde det vanskeligt for hjælpeorganisationer at nå berørte områder.

Selvom Stormen Gudrun var en af ​​de mest omfattende, Sverige har oplevet i de senere år, er det ikke den eneste storm, der har givet alvorlige konsekvenser. I januar 2019 fejede stormen Alfrida ind over det sydlige og centrale Sverige og efterlod et spor af ødelæggelse. Over 50.000 husstande og virksomheder blev ramt af strømafbrydelser, og træer og grene, der blæste ned på elledninger, var en af ​​hovedårsagerne til afbrydelserne. Det tog flere dage for elselskaberne at genoprette strømmen til alle berørte områder, hvilket betød, at folk i længere tid måtte klare sig uden varme og lys.

Oversvømmelser

Oversvømmelser kan give store problemer i Sverige, og der er flere faktorer, der kan bidrage til dem. En af de mest almindelige årsager er kraftig regn, som kan få vand til at samle sig og forårsage overbelastning af kloaksystemet og naturlige drænområder. I løbet af foråret kan snesmeltning også bidrage til oversvømmelser, når sneen smelter hurtigt og overbelaster vandveje og kloaksystemet.

Andre faktorer, der kan forårsage oversvømmelser omfatter stormfloder, hvor høje bølger skyller ind over land og forårsager oversvømmelser i kystområder, der ligger tæt på havet. Nogle gange kan ispropper også forhindre vandet i at løbe væk, hvilket kan føre til oversvømmelser. Endelig kan hårde vejrforhold, såsom voldsomme storme og orkaner, beskadige bygninger og infrastruktur, der normalt beskytter mod oversvømmelser og åbner op for områder, der normalt er beskyttet.

Med klimaforandringerne forventes risikoen for oversvømmelser at stige, da nedbøren forventes at stige, og havniveauet vil stige.

Gøteborg-oversvømmelsen i 2008 var forårsaget af kraftig regn, der førte til oversvømmelser i flere boligområder. Vand kom ind i transformerstationer og andet elektrisk udstyr, hvilket førte til strømafbrydelser for tusindvis af mennesker. Mange mennesker blev også fanget på grund af oversvømmelserne og skulle evakueres.

Skovbrande

I de senere år har Sverige stået over for adskillige alvorlige skovbrande, der ikke kun har ødelagt værdifulde skove og jord, men også forårsaget alvorlige strømafbrydelser og vandmangel. I 2014 forårsagede skovbrande i Västmanland omfattende skader på området og resulterede i, at en person mistede livet, mens flere mennesker blev evakueret fra deres hjem. Men det var først i 2018, at Sverige for alvor stod over for en af ​​sine værste skovbrandsæsoner nogensinde. Amterne Gävleborg og Jämtland var særligt hårdt ramt, hvor tusindvis af mennesker oplevede strømafbrydelser, der varede flere dage på grund af beskadigede elektriske kabler og koblingsudstyr. For at undgå større skader blev flere transformerstationer tvunget til at blive lukket ned, hvilket førte til vandmangel, da flere vandværker var afhængige af strøm for at fungere. Disse naturbrande har en enorm indvirkning på samfundet og minder os om, hvor sårbart vores elsystem kan være i tilfælde af naturkatastrofer.

Jordskred

Når et jordskred forårsager strømafbrydelse, kan virkningerne være betydelige. Et sådant tilfælde fandt sted på Gotland i december 2013, da et jordskælv beskadigede ledninger og transformere og efterlod over 17.000 husstande uden strøm. Selvom jordskred sjældent er den primære årsag til strømafbrydelser, kan de stadig have en betydelig indvirkning på vores elektriske system, og det kræver nogle gange flere dages arbejde at genoprette strømmen til alle berørte områder.

Snestorm

Snestorme kan forårsage kaos og ødelæggelse ved at forårsage skade på elektriske kabler, transformere og få træer til at falde ned på linjerne. Et mindeværdigt eksempel på dette var i november 1995, da det sydlige Sverige blev ramt af en historisk snestorm, der efterlod over 100.000 mennesker uden strøm. Det var ikke kun strømafbrydelser, der ramte beboerne, men også tog- og vejtrafik blev ramt, hvilket førte til helt afspærrede lokalsamfund. I 2011 blev Västra Götaland og Södermanlands amter ramt af endnu en omfattende snestorm, Dagmar, som resulterede i, at over 100.000 mennesker stod uden strøm. Tusindvis af strømkabler og master blev beskadiget eller knækket, og det tog flere dage at genoprette strømmen.

Solstorme

Solstorme er et naturfænomen, som kan få alvorlige konsekvenser for vores teknologiske infrastruktur. Når elektrisk ladede partikler fra solen når Jorden, kan det forårsage alt fra strømafbrydelser til forstyrrelser i satellitter og kommunikationssystemer. Astronom Richard Carrington observerede et kraftigt "udbrud" på solen allerede i 1859, som førte til en geomagnetisk storm på Jorden. Telegraflinjer brændte op, kompasser snurrede rundt og nordlyset lyste himlen op. Det var dog 20 år før Edison introducerede sin første pære, så der var ikke ligefrem så meget højteknologisk udstyr på Jorden.

Der er flere andre eksempler på solstorme, der har forårsaget alvorlige forstyrrelser i vores teknologiske infrastruktur. I 1921 forårsagede en kraftig solstorm strømafbrydelser i Canada og USA og forstyrrelser i telegrafnettet på verdensplan. I 1989 blev over seks millioner mennesker ramt af strømafbrydelser i Canada efter en solstorm. I 2003 skabte endnu en kraftig solstorm problemer med satellitter og kommunikationssystemer globalt.

Den 23. juli 2012 var vi virkelig heldige, da det lykkedes os at undgå en af ​​de kraftigste solstorme i 150 år med en uge. En solstorm af den størrelse kan ødelægge eller helt slå vores computere, kommunikationssystemer, satellitter og transformere i elnettet ud. Dette kan føre til langsigtede strømafbrydelser og store økonomiske tab. Nogle eksperter vurderer, at det kan tage flere måneder at reparere skaden efter en sådan hændelse.

Solens aktivitet følger en cyklus på cirka elleve år, og vi er i øjeblikket i en meget aktiv fase. Astronomer mener, at den nuværende solcyklus vil kulminere i juli 2025.

Cyberangreb

Cyberangreb er en alvorlig og stadigt stigende risiko for samfundet. Disse angreb kan målrettes mod alt fra individuelle computere til kritisk infrastruktur såsom kraftværker, hospitaler og vandværker. Hvis disse systemer angribes, kan konsekvenserne være store med omfattende strømafbrydelser, hospitaler, der er tvunget til at lukke og andre forstyrrelser af samfundsfunktioner.

De seneste år har set en dramatisk stigning i cyberangreb i Sverige. I 2021 blev der i gennemsnit opdaget 771 angreb hver uge, en stigning på 153 procent i forhold til året før. Myndigheder og forsvar var særligt sårbare med så mange som 944 angreb om ugen.

Desværre er situationen ikke blevet bedre. I 2022 var regerings- og militærmål de mest sårbare med over 1.440 angreb pr. virksomhed om ugen. Dette er en stor udvikling og viser behovet for at træffe flere foranstaltninger for at beskytte vores samfund mod cyberangreb.

En af de mest alvorlige konsekvenser af et cyberangreb er tyveri af følsomme oplysninger. Dette kan involvere klassificerede oplysninger eller data om militært udstyr. Disse oplysninger kan bruges af angribere til at true Sveriges sikkerhed. Derudover kan et cyberangreb bruges til at forstyrre eller ødelægge kritisk infrastruktur, såsom elnet, kommunikationsnetværk eller transportsystemer. Dette kan føre til alvorlige sociale forstyrrelser og økonomiske tab.

En anden konsekvens af et cyberangreb kan være spredning af desinformation og falske nyheder. Dette kan skabe forvirring og underminere offentlighedens tillid til myndigheder og institutioner. Et alvorligt cyberangreb mod regerings- og militærmål kan føre til en svækkelse af Sveriges nationale sikkerhed. Det kan skabe usikkerhed og øget risiko for angreb fra andre lande.

Krig og andre begivenheder

I tilfælde af krig eller et terrorangreb skal du være i stand til at handle så roligt og rationelt som muligt for at beskytte dig selv, din familie og dem omkring dig. Det er vigtigt at følge myndighedernes råd og anvisninger, og at holde sig orienteret ved at følge nyhedsindberetninger. Udover at have en kriseboks med nødvendige forsyninger derhjemme, er det også vigtigt at have en plan for, hvordan din familie vil agere i tilfælde af en krise, hvor I samles og hvem der har ansvaret for hvad bl.a.

Hvad skal en kriseboks indeholde?

En kriseboks skal dække vores basale behov og bør fungere som et sikkerhedspunkt i en nødsituation. De basale behov, vi antager, er vand, mad, varme, førstehjælp og husly.

Vi vil også gennemgå andre ting, der kan være gode at have i dit akutsæt.

Dit nødsæt skal indeholde:

• Vandbeholder (tæller med mellem 3-5 liter pr. person og dag)
• Nødradio (Krank, solceller og Power bank)
• Gasbrænder eller spritkomfur
• Førstehjælpskasse
• Varmetæpper
• Vandrensning gennem tabletter eller filtre
• Vigtig information

Udover dette kan det også være godt at have:

• Langtidsholdbar mad baseret på familiens størrelse
• Ekstern varmekilde
• Større batteri, der kan oplade køleskabe og andre husholdningsapparater
• Flere lyskilder som bloklys og fyrfadslys
• Brætspil og andre aktiviteter

Nødsæt og hjemmeberedskab

At have hjemmeberedskab er som at have forsikring til dit hjem og din familie. Det handler om at være forberedt på det uventede og have det, der skal til for at klare sig selv i en krise, uden at skulle stole på samfundets ressourcer. Men det handler ikke kun om at have nok mad, vand og medicin. Det handler også om at have en plan for, hvordan man skal agere i forskellige kriser – psykisk beredskab. Forestil dig at have den ro i sindet ved at vide, at du og din familie er forberedte på, hvad der måtte komme, og at du kan klare dig selv i mindst en uge. Det er en følelse af ro og tryghed, som ikke kan værdsættes højt nok.

Vand

Det vigtigste i vores nødsæt er vand og evnen til at rense vand. En person kan overleve i omkring 3 dage uden vand , og vi har brug for vand for at vores krop kan fungere normalt. I en krise- eller nødsituation kan det være svært at få adgang til rent vand, så det er vigtigt at have vand nok til antallet af personer i husstanden og det er også vigtigt at kunne rense vand ordentligt.

Mad

I en krise eller nødsituation kan det være svært at få adgang til mad, så det er vigtigt at have en tilstrækkelig mængde mad reserveret ud fra antallet af personer i din husstand.

Når det kommer til den type mad, der skal til i et nødsæt, bør du vælge mad, der har en lang holdbarhed , er nem at opbevare og er nem at tilberede. Dette omfatter for eksempel tørret pasta, ris, linser, mælkepulver, nødder, frugt og grøntsager og dåsemad. Det er også vigtigt at have adgang til gasblus, spritkomfur eller anden måde at lave mad på, samt manuel dåseåbner.

Varme & beskyttelse

Når temperaturen falder, er det vigtigt at holde varmen derhjemme, og hvor hurtigt dit hjem bliver koldt afhænger af flere faktorer. Bor du i en etageejendom eller flerfamiliehus, har du som regel bedre forudsætninger for at holde på varmen i længere tid sammenlignet med, hvis du bor i et mindre hus. At have adgang til termotæpper, der reflekterer kropsvarmen, er en enkel og effektiv løsning, som også kan bruges til at bygge læ, hvis du har brug for det. Men nogle gange har man også brug for en ekstern varmekilde for at klare kulden.

Det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for kulilteforgiftning ved brug af eksterne varmekilder. Derfor er det altid bedst at bruge dem i godt ventilerede områder og holde øje med eventuelle advarselsskilte. Med disse forholdsregler kan du holde dig varm og sikker selv på de koldeste dage.

Førstehjælp

Vigtig information

Fuldstændig nødberedskab

En god ramme at starte med er ”3 dage, 3 uger og 3 måneder”, når du skal oprette dit nødberedskab, så du deler dette op i mindre dele. I forbindelse hermed skal du stille dig selv et par spørgsmål: Hvor længe vil du kunne klare dig uden hjælp udefra? Er der andre mennesker i din nærhed, som har kriseberedskab, eller skal du også reflektere over, om du skal have evnen til at hjælpe andre ud over dig selv og din familie?

På den komplette kriseberedskabsside opdaterer vi løbende information om, hvad der skal til for at være så forberedt som muligt, og hvordan du kan få maksimalt udbytte af produkterne i Beredskabssættet .

Referenceliste for indholdet på siden:

Regeringen - Beredskab i hjemmet:
https://www.krisinformation.se/detta-kan-handa/hemberspadak

Den finske fødevaremyndighed - Kriseberedskab:
https://www.livsmedelsverket.se/om-oss/krisberedskap-civiltforsvar

Teknisk historie - Nødopbevaring:
https://teknikhistoria.nyteknik.se/forsvaret-krigsmateriel-premium/vad-hande-med-sveriges-stora-beredskapslager/465538

Det svenske landbrugsstyrelse - Statistik:
https://jordbruksverket.se/mat-och-drycker/handel-och-marknad/statistik-utrikeshandel

LRF - Supportniveau:
https://www.lrf.se/las-mer/forsorjningsgrad/

SVT - Madlagrene varer i en uge:
https://www.svt.se/nyheter/lokalt/norrbotten/livsmedelsberedskap-i-fokus

Energinyheder - Import af elektricitet:
https://www.energinyheter.se/20220601/26586/sveriges-beroende-av-import-av-el-okar-successivt

Økonomiske fakta - Elmangel:
https://www.ekonomifakta.se/Fakta/Energi/Energibalans-i-Sverige/elbrist/

Dagens infrastruktur - statistik over cyberangreb:
https://www.dagensinfrastruktur.se/2023/01/11/cybersakerhetsaret-2022-stor-okning-av-cyberattacker/