Bedste sælgere
En investering i sikkerhed og tryghed.



Lige så indlysende som forsikring
Myndighederne forventer, at du kan klare dig selv i en uge, men vi ved, at virkeligheden nogle gange kræver mere. Vores produkter er designet med din sikkerhed for øje og indeholder også værdifuld, letforståelig information, så du er sikker - selv hvis det uventede skulle ske.

Har du en plan?
I vores videnscenter finder du vejledninger, artikler og værdifuld information om beredskab og selvhjulpenhed. Find konkrete tips og råd, så du kan føle dig tryg og sikker, uanset hvad fremtiden bringer.
Hvorfor er det vigtigt at være forberedt?
-
Sveriges koldkrigslagre
Under den kolde krig havde Sverige et af de mest robuste beredskabssystemer i verden. Beredskabslagrene var ikke kun omfattende, men også strategisk placeret rundt om i landet. Lagrene indeholdt alt fra mad, medicin og brændstof til beskyttelsesmaterialer og udstyr til at opretholde kritiske samfundsfunktioner i tilfælde af en større krise eller konflikt. Målet var at sikre, at landet kunne fortsætte med at fungere uanset ydre påvirkninger.Sveriges afvikling af lagrene
I begyndelsen af 2000-tallet blev det imidlertid besluttet at afvikle lagrene. Den globale situation og Sveriges opfattelse af sikkerhed og beredskab havde ændret sig, og lagrene blev ikke længere anset for at være nødvendige. Men med afviklingen forsvandt en vigtig del af landets kriseberedskab. Den daværende regering vurderede, at det ville tage årtier at genoprette det samme beredskabsniveau, hvis det overhovedet var muligt.Sveriges beredskab i dag
I dagens moderne Sverige ligger en stor del af ansvaret for kriseberedskabet hos den enkelte. Ifølge den svenske regering skal alle borgere være i stand til at klare sig selv i mindst en uge i tilfælde af en større krise uden hjælp fra myndighederne. Det betyder, at hver enkelt person skal have adgang til basale fornødenheder som mad, vand og varme i denne periode. -
Halvdelen af den mad, vi spiser i Sverige, er importeret. Det gør vores fødevareforsyningssystem afhængigt af international import, hvilket bliver mere og mere risikabelt i lyset af usikre geopolitiske forhold og et globalt marked, der konstant påvirkes af svingende klimaer og politiske spændinger.
"Just-in-time-leverancer
Dette er også en overset risiko ved vores nuværende just-in-time-system, som blev indført på grund af dets omkostningseffektivitet og evne til at minimere lagerplads. I skyggen af dets effektivitet kan forstyrrelser i forsyningskæderne få hurtige og skarpe konsekvenser. -
Med energiproduktion fra kilder som vandkraft og vedvarende energi er vi ikke selvforsynende hele året rundt. Især ikke i perioder med stor efterspørgsel som i de kolde vintre. Det gør os afhængige af import af elektricitet, hvilket kan skabe sårbarhed i energiforsyningen.
Transport af energi i Sverige
En særlig udfordring i vores energisystem er transporten af energi. En stor del af vores energiproduktion, især fra vandkraft, finder sted i den nordlige del af landet, mens en betydelig del af energiforbruget finder sted i det sydlige Sverige, hvor størstedelen af befolkningen bor. Det skaber et behov for storstilet energitransport fra nord til syd. Da disse energilinjer er fysiske strukturer, kan de være udsat for forskellige risici, f.eks. vejrrelaterede forstyrrelser, tekniske fejl eller eksterne skader.Risiko for systemkollaps
Svenska Kraftnät, som er ansvarlig for det nationale eltransmissionssystem, har gentagne gange advaret om risikoen for systemet. I visse vintermåneder, hvor energiforbruget er på sit højeste på grund af behovet for opvarmning og kortere dage, kan energisystemet blive presset til det yderste. Det kan føre til situationer, hvor Svenska Kraftnät er nødt til at foretage udkoblinger for at forhindre et totalt systemkollaps. En sådan situation ville betyde, at nogle dele af landet ville være uden elektricitet, indtil systemet kan genoprettes.Konsekvenser af energimangel
En energimangel, selv om den er midlertidig, kan have vidtrækkende konsekvenser for Sverige. Opvarmning af bygninger kan blive påvirket, hvilket kan være særligt problematisk i de kolde vintermåneder. Andre konsekvenser kan være forstyrrelser i transport, industriproduktion og kommunikationssystemer.At forstå disse sårbarheder og arbejde på at forbedre vores energisikkerhed og redundans er afgørende for at reducere risikoen for store forstyrrelser i fremtiden.
-
Når vi ikke ved, hvad vi skal gøre, følger vi bare flokken. Som da folk hamstrede toiletpapir under COVID-19, selv om vi producerer rekordstore mængder papir hvert år i Sverige.
Når vi er i en stresset situation, er det let bare at følge, hvad alle andre gør, selv om det er helt irrationelt. Vi er nødt til at have en grundlæggende viden om og forståelse af, hvordan vi håndterer kriser og hjælper hinanden.
Effektiv ressourcedelingRessourcedeling spiller en afgørende rolle under kriser. Det handler om at skabe en struktureret og gennemtænkt fordeling af vigtige forsyninger som mad, vand og udstyr. Etablering af en fælles pulje af aktiver og deling af både materielle og immaterielle ressourcer, såsom tjenester og færdigheder baseret på individuel ekspertise, sikrer optimal brug og fordeling blandt alle involverede.
Vigtigheden af viden
Vidensdeling og tilgængelighed bliver særlig vigtig, når man skal navigere gennem kriser og ukendte situationer. Inddragelse af personer med forskellig ekspertise, lige fra medicinsk viden til tekniske færdigheder, kan berige gruppens kollektive kompetencer og styrke dens evne til at tackle nye udfordringer. En diversificeret vidensbase og adgang til forskellig ekspertise bidrager til innovation og skaber en modstandsdygtighed, der er afgørende i krisesituationer, hvor evnen til at tilpasse sig og finde nye løsninger kan være afgørende for overlevelse og succes.
-
Med klimaforandringer, der banker på døren, og vores globale økosystemer i en skrøbelig balance, står vi over for scenarier, der kan virke utænkelige. Skovbrande, oversvømmelser, snestorme og storme - de har alle deres egne unikke trusler og udfordringer, både for det smukke miljø og for de mennesker, der kalder Sverige for deres hjem.
Skovbrande og tørke
En klar illustration af dette er skovbrandene i Sverige i 2018, som opstod som følge af en usædvanlig tør sommer. Ud over de direkte skader på natur, ejendom og luftkvalitet blev brandene en krise på flere niveauer, herunder økonomisk og socialt, og understregede behovet for bedre beredskab, ressourcer og strategier til at håndtere lignende fremtidige hændelser.
Oversvømmelser
Oversvømmelser som dem, der ramte Sydsverige i begyndelsen af 2000'erne, illustrerer også vigtigheden af robust infrastruktur og velgennemtænkte beredskabsplaner. Disse oversvømmelser skabte ikke kun umiddelbare problemer i form af evakueringer og materielle skader, men havde også en langsigtet effekt gennem de komplekse processer med genopretning og genopbygning.
Ekstreme vinterforhold
En udfordrende og ekstrem vinter, som den Europa oplevede under den "russiske vinter" i 1941-42, kan få ødelæggende konsekvenser, især i betragtning af det moderne samfunds afhængighed af stabile forsyningskæder. Energiforsyning, fødevaretilgængelighed og grundlæggende servicefunktioner kan alle være i fare, hvilket understreger behovet for at undersøge og forstå sårbarhederne i vores systemer.
Voldsomme storme
Storme som Gudrun, der fejede hen over det sydlige Sverige i 2005, viser, at selv veludviklede samfund kan stå over for enorme udfordringer, når naturen slår til med fuld kraft. Gudrun forårsagede omfattende skader på skove, elnet og bygninger og førte til omfattende forstyrrelser af det sociale liv og økonomiske tab, som påvirkede mange menneskers liv.
Ekstrem tørke
Længerevarende tørkeperioder, som dem der med jævne mellemrum har ramt Sverige, skaber problemer lige fra vandmangel til ødelagt landbrugsproduktion. Denne type naturbegivenheder, som potentielt forværres af de igangværende klimaforandringer, kræver, at vi nøje overvejer, hvordan vi forvalter og fordeler vores vandressourcer, og hvordan vi kan sikre vores evne til at producere fødevarer selv under ugunstige forhold.
Behovet for kriseberedskab
Hver kategori af naturkatastrofer understreger vigtigheden af at have gennemtænkte beredskabsplaner, ressourcer og strategier til at navigere i de udfordringer, som disse begivenheder medfører. Det understreger også vigtigheden af, at vi som samfund forstår og engagerer os i de komplekse dynamikker og sårbarheder, vi står over for, og aktivt arbejder på at skabe robuste, bæredygtige løsninger, der kan støtte os i fremtiden.
-
Nødhjælpskassen indeholder vigtige forsyninger, som kan være afgørende i en krisesituation. Ved at sikre, at både du og dine naboer har adgang til sådanne ressourcer, styrkes jeres kollektive velstand og sikkerhed.
Når flere mennesker i dit nabolag er forberedt, mindsker det presset på de fælles ressourcer. Det fremmer også samarbejde og fællesskab, hvilket kan være afgørende for at navigere gennem en krise.
Selv om folk ofte hjælper hinanden i svære tider, kan ressourcerne hurtigt blive begrænsede. Hvis du opfordrer dem i dit nabolag til også at være forberedt på en krise, øger du chancerne for, at alle kan hjælpe hinanden.
-
Selv om regeringen har et vist ansvar, skal hver enkelt person være selvforsynende i mindst en uge i tilfælde af en større krise. Det skyldes Sveriges særlige sårbarhed, herunder manglen på nationale kriseberedskabslagre.
-
Hvis du deler viden om potentielle risici, arrangerer informationsmøder eller på
fremviser dit eget nødberedskabssæt, kan du inspirere andre til at tage skridtet. Ved at vise
, hvor enkel og værdifuld forberedelse kan være, kan man overbevise flere om at handle.