Hos Bered ønsker vi at transformere begrebet kriseberedskab.
Fra en besættelse, der ofte er baseret på forsvar og mistænksomhed – til fokus på, hvordan vi kan hjælpe vores medmennesker og samfundet som helhed.
Everyday prepping , som det nogle gange kaldes, handler om at være socialt bevidst og forberedt. Det handler om at bidrage til et stærkt fællesskab, der støtter hinanden – et fællesskab, der er klar til både små og store kriser. Men det handler selvfølgelig også om at beskytte sig selv og dem man elsker.
Er der en konflikt mellem prepping og menneskelighed?
Nej, det tror vi ikke. Ved at holde styr på dit beredskab redder vi endnu en person fra at stå i kø på Apoteket og Ica. Vi undgår at gøre situationen sværere for dem, der allerede har det svært – de gamle og de syge, når de forsøger at få det, de har brug for.
Din forberedelse kan hjælpe både familien og den fremmede.
Hverdagsprepping handler ikke om manglende tillid til samfundets myndigheder og institutioner – en slags ”alene er stærk”.
I stedet for stædig individualisme tager vi ansvar og letter samfundets byrde. På denne måde kan hjælpen gå til dem, der har mest brug for det, især i de første 72 timer af en krise.
Selvom det er umuligt at lave en håndbog, der dækker alle små og store krisesituationer, vil vi gerne hjælpe dig med at fokusere på, hvad der gør en forskel.
Men hvad skal du overveje for at blive hverdagsmadder, eller "familiemadstilbereder" for den sags skyld? I denne guide finder du svarene.
(Selvom det er umuligt at lave en håndbog, der dækker enhver krisesituation, stor som lille, vil vi gerne hjælpe dig med at fokusere på det, der gør den største forskel.)
Forberedelse = parathed. Under coronakrisen i 2020 lærte den gennemsnitlige svensker vigtigheden af at være godt forberedt.
Men mange af os tror ikke, at forberedelse er en solidarisk handling, ikke kun noget, der gavner os på et individuelt plan. Ved at præparere hjælper du ældre og syge med at få den hjælp, de har brug for fra samfundet.
Hos Bered synes vi bestemt, at du skal forberede dig. Det involverer ikke overdreven hamstring eller køb af tungt, dyrt udstyr. I stedet opfordrer vi til et holistisk perspektiv med fokus på nødvendighed.
Tænk på mad , vand , energikilder og varme .
MAD : Vi anbefaler, at du deler din madlavning op i kødprodukter, fiskeprodukter og grøntsager på dåse. Hvis du er veganer, er der også masser af muligheder i købmanden. Hvorfor ikke også få et gas- eller spritkomfur?
VAND : Vand er det vigtigste, du kan forberede. Du har brug for omkring 3 til 5 liter drikkevand per person om dagen. Ved længerevarende strømafbrydelse bør du samle vand i dåser og flasker, da vandforsyningen kan blive påvirket.
ENERGI : Hvis der opstår strømafbrydelse, er det vigtigt at have alternative energikilder ved hånden. Hvorfor ikke købe en krankradio, powerbank og solcelleoplader?
VARME : Få nødtæpper og andre varmeartikler. Frem for alt er det vigtigt at holde dine ekstremiteter (arme og ben) varme. Tekstiler gør tricket! Dine tæpper er for eksempel ikke kun til pynt. De forhindrer varme i at komme op nedefra.
Søger du på Google efter "kriseberedskab", dukker en række almindelige spørgsmål op. Vi hos Bered hører ofte forskellige varianter af dem, så lad os svare på et par stykker.
I en tid med krigsvinter og energikrise er det almindeligt, at befolkningen begynder at opbygge mere end normalt. Under coronakrisen hamstrede svenskerne meget, selvom MSB signalerede, at det ikke var nødvendigt .
Selvom hamstring er aftaget noget efter COVID, er det vigtigt at vide, at du faktisk ikke behøver at købe tolv pakker toiletpapir. Få i stedet et krisesæt , som indeholder gadgets, der kan redde dig, når hverdagen bliver vendt på hovedet.
1. Dåsemad. Dåsemad er det helt rigtige, når det kommer til mad til nødberedskab. De holder ofte dobbelt så længe, som der står på dåsen.
2. Tørrede bælgfrugter. Linser, ærter og bønner er rige på protein og holder (som dåsemad) ofte dobbelt så længe som bedst-før-datoen.
3. Hvide ris. Ifølge en undersøgelse fra Utah State University kan hvide ris holde sig i forbløffende 30 år. Så skal du opbevare det i en lufttæt beholder.
4. Slik. Honning, marmelade og slik holder sig længe, da sukkeret virker konserverende.
5. Salt. Salt har længe været brugt til at forlænge holdbarheden af fødevarer.
6. Soja. Luk låget tæt, og soja holder sig meget længe på grund af det høje saltindhold.
7. Alkohol. Den bedste bakteriedræber du har i dit hjem! Sprit holder ekstra længe. Bare husk på, at holdbarheden påvirkes, når du åbner flasken.
Et nødsæt bør holde i mindst 72 timer, baseret på MSB's råd om beredskab. Det skader ikke at have mad, der holder i flere uger.
Efter 3 dage er det meningen, at samfundets krisebureauer skal hjælpe dig. For det første er indsatsen fokuseret på dem, der har mest brug for hjælp.
Lager op på mad, så du kan holde i mindst 7 dage uden at gå i butikken, efter kriserådene fra MSB . Et absolut minimum er 3 dage. Husk, at vand er det vigtigste, du kan forsyne dig med. Hav tomme flasker og dåser ved hånden.
En god tommelfingerregel er at have 2.000 kroner i kontanter derhjemme, helst i lavere pålydende værdier.
Bland tyve sedler med mønter. På den måde sikrer du, at du kan betale for fornødenheder, hvis krisen bliver langvarig (og det inkluderer strømafbrydelse).
Tre ting skal være til stede i et shelter: ventilation , vand og provisoriske toiletter. Der er ingen forsyninger eller møbler i shelteren. Husk at pakke med dig:
Vil du tage det næste skridt på din rejse som hverdagsforbereder? Så bør du læse mere om vores populære krisekasse, Beredskabskassen .
Se også vores artikel om krisekasser, for en mere dybdegående guide til, hvordan du forbereder dig på usikre tider.
Tak for din tid.
0 kommentarer
