Hos Bered ønsker vi at omforme begrebet kriseberedskab.
Fra en besættelse, der ofte er baseret på forsvar og mistænksomhed - til et fokus på, hvordan vi kan hjælpe vores medmennesker og samfundet som helhed.
Hverdagsberedskab, som det også kaldes, handler om at være socialt bevidst og forberedt. Det handler om at bidrage til et stærkt fællesskab, der støtter hinanden - et fællesskab, der er klar til store og små kriser. Men det handler selvfølgelig også om at beskytte sig selv og dem, man elsker.
Er der en konflikt mellem prepping og medmenneskelighed?
Nej, det tror vi ikke. Ved at holde styr på dit beredskab behøver vi ikke at føje endnu en person til køerne på apoteket og i supermarkedet. Vi vil ikke gøre det sværere for dem, der allerede kæmper - de ældre og de syge, der prøver at få det, de har brug for.
Din forberedelse kan hjælpe både familien og den fremmede.
Hverdagsprepping handler ikke om manglende tillid til samfundets myndigheder og institutioner - en slags "alene er stærk".
I stedet for hårdhændet individualisme tager vi ansvar og letter samfundets byrde. På den måde kan hjælpen nå ud til dem, der har mest brug for den, især i løbet af de første 72 timer af en krise.
Det er umuligt at lave en håndbog, der dækker alle store og små krisesituationer, men vi vil gerne hjælpe dig med at fokusere på det, der gør en forskel.
Men hvad skal du overveje for at blive en hverdagsprepper, eller 'familieprepper' for den sags skyld? I denne guide finder du svarene.
(Det er umuligt at lave en håndbog, der dækker alle store og små krisesituationer, men vi vil gerne hjælpe dig med at fokusere på det, der gør den største forskel).
Prepping = beredskab. Under coronakrisen i 2020 lærte den gennemsnitlige svensker, hvor vigtigt det er at være forberedt.
Men mange af os er ikke klar over, at prepping er en solidarisk handling, ikke bare noget, der gavner os individuelt. Ved at preppe hjælper du ældre og syge med at få den hjælp, de har brug for fra samfundet.
Hos Bered synes vi bestemt, at du skal forberede dig. Det betyder ikke overdreven hamstring eller køb af tungt, dyrt udstyr. I stedet opfordrer vi til en holistisk tilgang med fokus på nødvendighed.
Tænk på mad, vand, energikilder og varme.
MAD: Vi anbefaler, at du deler din mad op i kødprodukter, fiskeprodukter og grøntsager på dåse. Hvis du er veganer, er der også masser af muligheder i supermarkedet. Hvorfor ikke også anskaffe et gas- eller spritkomfur?
VAND: Vand er det vigtigste, du kan forberede. Du skal bruge omkring 3 til 5 liter drikkevand pr. person pr. dag. I tilfælde af en længerevarende strømafbrydelse bør du samle vand i dunke og flasker, da vandforsyningen kan blive påvirket.
ENERGI: Hvis strømmen går, er det vigtigt at have alternative energikilder ved hånden. Hvorfor ikke købe en håndsvingradio, en powerbank og en solcelleoplader?
VARME: Anskaf dig nødtæpper og andre varmeartikler. Hold først og fremmest dine ekstremiteter (arme og ben) varme. Tekstiler gør tricket! Dine tæpper er f.eks. ikke kun til pynt. De forhindrer varmen i at komme op nedefra.
Hvis man søger på Google efter 'kriseberedskab', dukker der en række almindelige spørgsmål op. Hos Bered hører vi ofte forskellige variationer af dem, så lad os besvare nogle af dem.
I en tid med vinterkrig og energikrise er det almindeligt, at folk begynder at hamstre mere end normalt. Under coronakrisen hamstrede svenskerne kraftigt, selvom MSB signalerede, at der ikke var behov for det.
Selv om hamstringen er aftaget noget efter COVID, er det vigtigt at vide, at du faktisk ikke behøver at købe 12 pakker toiletpapir. Anskaf dig i stedet et krisekit, som indeholder ting, der kan redde dig, når livet bliver vendt på hovedet.
1. Mad på dåse. Dåsemad er uundværlig, når det gælder mad til kriseberedskab. De holder ofte dobbelt så længe, som der står på dåsen.
2. Tørrede bælgfrugter. Linser, ærter og bønner har et højt proteinindhold og har (ligesom dåsemad) ofte en dobbelt holdbarhedsdato.
3. Hvide ris. Ifølge en undersøgelse fra Utah State University kan hvide ris holde sig i forbløffende 30 år. Så bør du opbevare dem i en lufttæt beholder.
4. Søde sager. Honning, marmelade og slik holder længe, fordi sukkeret har en konserverende effekt.
5. Salt. Salt har længe været brugt til at forlænge fødevarers holdbarhed.
6. Soja . Luk låget tæt, så holder sojaen sig meget længe på grund af det høje saltindhold.
7. Alkohol. Det bedste bakteriedræbende middel, du har i dit hjem! Stærk spiritus holder ekstra længe. Bare husk, at holdbarheden påvirkes, når du åbner flasken.
En nødhjælpskasse skal kunne holde i mindst 72 timer, ifølge MSB's råd om nødberedskab. Det skader ikke at have mad nok til flere uger.
Efter 3 dage er det meningen, at samfundets beredskab skal hjælpe dig. Først fokuseres indsatsen på dem, der har mest brug for hjælp.
Gem mad til mindst 7 dage uden at gå i supermarkedet, og følg MSB's nødråd. Et absolut minimum er 3 dage. Husk, at vand er det vigtigste, du kan have på lager. Hav tomme flasker og dåser ved hånden.
En god tommelfingerregel er at have 2.000 SEK i kontanter derhjemme, helst i mindre sedler.
Bland tyvere med mønter. Det sikrer, at du kan betale for forsyninger i tilfælde af en længerevarende krise (herunder strømafbrydelse).
Tre ting skal være til stede i et shelter: ventilation, vand og interimistiske toiletter. Der er ingen forsyninger eller møbler i shelteret. Husk at pakke med dig:
Vil du tage det næste skridt på din rejse som hverdagsprepper? Så bør du læse mere om vores populære krisekasse, Preparedness Box.
For en mere dybdegående guide til, hvordan man forbereder sig i usikre tider, se vores artikel om krisesæt.
Tak for din tid.
0 kommentarer
