I denne guide gennemgår vi grundlæggende førstehjælpsfærdigheder, som er gode at kunne, især i en nødsituation.

HLR (kardiopulmonal genoplivning)

HLR er en livreddende teknik, som kan udføres på en person, der er holdt op med at trække vejret, eller hvis hjerte er gået i stå. Det er en vigtig færdighed at have i en krisesituation, især hvis der ikke umiddelbart er adgang til lægehjælp. Vi anbefaler kraftigt, at du tager et kursus i dette, så du får det ordentligt forklaret og skaber et godt beredskab.

Se førstehjælpsguiden for illustrationer og instruktioner. Husk at tjekke, om personen reagerer, give hjertemassage og indblæsninger, og gentag cyklussen, indtil hjælpen når frem, eller personen viser livstegn.

Nitrogenisering

Det første tegn på kvælning er, at man ikke kan tale eller hoste. Hvis nogen er ved at blive kvalt, skal du straks spørge, om han eller hun er okay, og hvis han eller hun ikke kan svare, skal du starte Heimlich-manøvren. Denne teknik er designet til at fjerne genstanden fra luftvejene.

For at udføre Heimlich-manøvren skal du stille dig bag personen og lægge armene om livet på ham eller hende. Lav en knytnæve med den ene hånd, og placer den lige over navlen, men under brystkassen. Tag fat i knytnæven med den anden hånd, og skub opad og indad. Stødet skal være stærkt nok til at fjerne genstanden, men ikke for stærkt til at skade personen. Gentag stødene, indtil genstanden er frigjort.

Hvis personen er gravid eller overvægtig, eller hvis du ikke kan udføre Heimlich-manøvren, skal du lave brystbevægelser i stedet. Læg personen på ryggen, og sæt dig overskrævs på vedkommende. Placer hælen på den ene hånd midt på brystet, mellem brystvorterne. Placer den anden hånd oven på den første, flet fingrene sammen, og tryk hårdt ned. Gentag stødene, indtil genstanden løsner sig.

Hvis personen mister bevidstheden, skal du straks starte HLR og begynde at give hjertemassage. Tjek for genstande i munden, og fjern dem, hvis det er muligt. Fortsæt HLR, indtil der kommer lægehjælp, eller personen viser tegn på liv.

Det er vigtigt at huske, at forebyggelse er den bedste måde at undgå kvælning på. Skær altid maden ud i små stykker, og tyg den grundigt, før du synker den. Undgå at tale eller grine, mens du spiser, da det kan øge risikoen for kvælning.

Blødning

Blødning kan være almindeligt forekommende i en nødsituation, og det er vigtigt at vide, hvordan man håndterer den korrekt for at forhindre for stort blodtab og minimere risikoen for infektion. I dette udvidede kapitel diskuterer vi typerne af blødning, hvordan man vurderer og håndterer blødning, og hvornår man skal søge lægehjælp.

Typer af blødninger:

Der findes tre typer af blødninger:

• Arteriel blødning: Arteriel blødning er den mest alvorlige form for blødning og opstår, når en arterie er beskadiget. Arterierne fører iltrigt blod fra hjertet til resten af kroppen. Arterielle blødninger er kendetegnet ved, at der sprøjter knaldrødt blod ud af såret i takt med hjerteslagene.
• Venøs blødning: Venøs blødning opstår, når en vene beskadiges. Venerne fører iltfrit blod tilbage til hjertet. Venøs blødning er kendetegnet ved mørkerødt eller rødbrunt blod, der flyder jævnt fra såret.
• Kapillærblødning: Kapillærblødning er den mest almindelige form for blødning og opstår, når små blodkar nær hudens overflade beskadiges. Kapillærblødning er kendetegnet ved en langsom, sivende strøm af blod fra såret.

Vurdering af blødning:

Når man skal vurdere en blødning, er det vigtigt først at fastslå blødningens type og sværhedsgrad. Nogle tegn på alvorlig blødning er:

• Blod sprøjter ud af såret
• Blod, der ikke vil holde op med at flyde
• En stor mængde blodtab på kort tid.
• Tilstedeværelse af en blodpøl omkring såret.

Håndtering af blødninger:

Det første skridt i håndteringen af blødninger er at lægge et direkte tryk på såret med en ren klud eller steril gaze. Hvis såret er på en arm eller et ben, skal du løfte benet for at reducere blodtilførslen til såret. Hvis direkte tryk ikke stopper blødningen, skal man trykke på den arterie, der forsyner såret med blod, et såkaldt trykpunkt. Trykpunkterne er placeret forskellige steder på kroppen, afhængigt af hvor såret er placeret.

Hvis blødningen er alvorlig, kan du lægge pres på arterien ved hjælp af en årepresse. En årepresse er et bånd, der vikles stramt rundt om lemmerne mellem såret og hjertet for at stoppe blodgennemstrømningen. En årepresse bør kun bruges som en sidste udvej, når alle andre metoder har slået fejl, da den kan forårsage alvorlig skade på lemmerne.

Når blødningen er under kontrol, renses såret med vand og sæbe, hvis det er tilgængeligt, eller med en antiseptisk opløsning. Dæk såret med en steril bandage eller forbinding for at forhindre infektion.

Hvis du ikke har en årepresse til rådighed til at kontrollere kraftige blødninger, kan du improvisere ved hjælp af ting, du har ved hånden. Et bælte kan bruges som en improviseret årepresse, og det samme kan andre ting som et tørklæde, en bandana eller en strimmel stof. Det vigtigste er at finde et stærkt, fleksibelt materiale, som er mindst 2,5-5 cm bredt.

Ved hjælp af en improviseret årepresse:

1. Placer det improviserede årepresse-materiale 5-7,5 cm over blødningsstedet, tættere på hjertet. Placer det ikke direkte på et led.
2. Vikl materialet stramt rundt om lemmet, og sørg for, at trykket er jævnt fordelt.
3. Bind en simpel knude på materialet, og placer derefter en pind, blyant eller en anden stiv genstand oven på knuden.
4. Bind endnu en knude oven på pinden eller den stive genstand for at holde den på plads.
5. Drej pinden eller den stive genstand, og stram årepressen, indtil blødningen stopper. Vær opmærksom på, at dette vil være smertefuldt for den tilskadekomne.
6. Fastgør pinden eller den stive genstand på plads for at opretholde trykket. Dæk ikke årepressen til.
7. Notér, hvornår trykforbuddet blev sat på, da det er vigtig information for sundhedspersonalet.

Husk, at årepresse kun bør bruges som en sidste udvej, når direkte tryk, elevation og trykforbindinger ikke har kunnet kontrollere blødningen. Brug af årepresse indebærer risici, herunder nerveskader, vævsdød og potentielt tab af en legemsdel. Søg altid øjeblikkelig lægehjælp ved alvorlige blødninger.

Hvornår skal du søge læge?

Hvis blødningen ikke kan kontrolleres, eller hvis blodtabet er stort, skal du straks søge lægehjælp. Tegn på betydeligt blodtab omfatter:

• Hurtig eller svag puls
• Hurtig vejrtrækning eller åndedrætsbesvær
• Bleg, kold eller klam hud
• Svaghed eller svimmelhed
• Forvirring eller tab af bevidsthed

Husk at vurdere blødningens type og sværhedsgrad, læg direkte pres på, brug trykpunkter eller en årepresse, hvis det er nødvendigt. Rens såret, og søg lægehjælp, hvis blødningen ikke kan kontrolleres, eller hvis blodtabet er stort.

Brænder

Forbrændinger er en almindelig skade, der kan opstå i mange forskellige situationer, f.eks. ved madlavning, elektriske fejl, brande eller kontakt med varme genstande eller stoffer. Forbrændinger kan være smertefulde og variere fra mindre til alvorlige, afhængigt af hvor alvorlig skaden er. Hvis du eller en, du kender, bliver forbrændt, er det vigtigt at vide, hvad du skal gøre for at forebygge yderligere skader og fremme helingen.

Det første skridt i behandlingen af en forbrænding er at afgøre, hvor alvorlig den er. Forbrændinger kategoriseres i tre forskellige typer afhængigt af dybden og omfanget af skaden:

• Førstegradsforbrændinger: Dette er den mindst alvorlige form for forbrænding og påvirker kun det yderste lag af huden. De kan give rødme, smerte og hævelse, men heler normalt i løbet af et par dage uden at efterlade ar.
• Andengradsforbrændinger: Disse forbrændinger påvirker både det ydre og det underliggende hudlag og kan forårsage blærer, intens smerte og hævelse. Det kan tage flere uger at hele, og de kan efterlade ar.
• Tredjegradsforbrændinger: Dette er den mest alvorlige type forbrænding og involverer alle hudlag og det underliggende væv. Tredjegradsforbrændinger kan give hvid eller sortfarvet, forkullet hud, følelsesløshed og stærke smerter. De kræver øjeblikkelig lægehjælp og kan efterlade permanente ar eller medføre tab af funktion eller lemmer.

Hvis du eller nogen, du kender, bliver forbrændt, skal du følge disse trin:

1. Fjern varmekilden: Hvis det er muligt, skal du fjerne den varmekilde, der har forårsaget forbrændingen.
2. Afkøl forbrændingen: Lad koldt (ikke iskoldt) vand løbe over forbrændingen i mindst 20 minutter for at reducere hævelse, smerte og yderligere skade.
3. Dæk forbrændingen: Dæk forbrændingen med en steril, ikke-klæbende forbinding eller en ren, tør klud for at beskytte såret mod infektion.
4. Håndtering af smerter: Smertestillende medicin som ibuprofen eller paracetamol kan hjælpe med at håndtere smerter og reducere inflammation.
5. Søg læge: Søg læge, hvis forbrændingen er alvorlig, dækker et stort område, er placeret i ansigtet, på hænder, fødder eller kønsorganer, eller hvis forbrændingen ledsages af symptomer som feber eller røde striber.
6. Ødelæg ikke blærer: Ødelæg ikke blærer, der dannes efter en forbrænding. De danner et beskyttende lag og hjælper såret med at hele. At ødelægge dem kan øge risikoen for infektion og ardannelse.
7. Forebyg fremtidige forbrændinger: Brug f.eks. beskyttelsesudstyr, når du arbejder med varme genstande eller i højrisikosituationer, hold varme genstande uden for børns rækkevidde, og brug brandsikring.

Chok

Chok er en medicinsk nødsituation, der opstår, når kroppens vitale organer og væv ikke får nok blodgennemstrømning. Chok kan skyldes en række forskellige medicinske tilstande, f.eks. en alvorlig blødning, et hjerteanfald, en alvorlig allergisk reaktion, en infektion eller alvorlig dehydrering. I nogle tilfælde kan chok være livstruende, hvis det ikke behandles med det samme.

Symptomer på chok kan være:

• Hurtig hjerterytme
• Hurtig vejrtrækning
• Kold, fugtig hud
• Svaghed
• Forvirring eller desorientering
• Kvalme eller opkastninger
• Bleg hud eller læber
• Blå eller grå læber eller negle
• Tab af bevidsthed

Hvis du har mistanke om, at nogen er i chok, er det vigtigt, at du straks tilkalder lægehjælp. Mens du venter på lægehjælp, er der nogle grundlæggende førstehjælpsforanstaltninger, du kan tage for at hjælpe personen:

1. Tilkald hjælp: Ring 112 med det samme. Tiden er kritisk i tilfælde af chok, og øjeblikkelig lægehjælp er nødvendig.
2. Læg personen ned: Hvis personen er ved bevidsthed og trækker vejret selv, skal du lægge vedkommende på ryggen. Løft benene ca. 30 cm, medmindre du har mistanke om, at personen har en hoved-, nakke-, ryg- eller benskade.
3. Hold personen varm: Dæk personen til med et tæppe eller en jakke for at holde ham eller hende varm, især hvis han eller hun er kold og fugtig. Overophed dog ikke personen ved hjælp af et elektrisk tæppe eller en varmepude.
4. Overvåg livstegn: Tjek regelmæssigt personens puls, vejrtrækning og bevidsthedsniveau. Notér disse oplysninger, og giv dem til det medicinske personale, når de ankommer.
5. Giv ikke mad eller drikke: Giv ikke personen noget at spise eller drikke, da det kan forværre situationen.
6. Berolig personen: Tal roligt til personen og forsikr ham eller hende om, at der er lægehjælp på vej. Hvis personen reagerer, skal du hjælpe ham eller hende med at forblive rolig og afslappet.
7. Vær klar til at udføre HLR: Hvis personen holder op med at trække vejret, eller hvis hjertet holder op med at slå, skal du være klar til at udføre HLR, hvis du er uddannet til det.

Det er vigtigt at bemærke, at chok er en alvorlig medicinsk tilstand, som kræver øjeblikkelig behandling af sundhedspersonale. Mens man venter på, at hjælpen kommer, kan grundlæggende førstehjælp og overvågning af personens vitale tegn hjælpe med at forbedre chancerne for bedring.

Brud og forstuvninger

Brud og forstuvninger er almindelige skader, der kan opstå i nødsituationer eller ved ulykker. Korrekt viden om, hvordan man håndterer disse typer skader, kan være afgørende for at forhindre yderligere skader og reducere smerter. Her er nogle retningslinjer for, hvordan man håndterer brud og forstuvninger:

Frakturer: En fraktur er et brud eller en revne i en knogle. Der er forskellige typer brud, herunder lukkede brud (knoglen er brækket, men huden er intakt), åbne brud (den brækkede knogle er synlig gennem huden), hårfine brud (små revner i knoglen) og sammensatte brud (knoglen er brækket i flere dele).

1. Se efter tegn på brud: Det kan være stærke smerter, hævelse, deformitet og manglende evne til at bevæge det berørte område.
2. Immobiliser det skadede område: Hvis du har mistanke om et brud, er det vigtigt at immobilisere det skadede område for at forhindre yderligere skader. Du kan bruge en skinne eller omslutte det berørte område med en fast genstand som f.eks. en papkasse, en lineal eller en pind og fastgøre det med et klæde, en bandage eller tape. Undgå at pakke det for stramt ind, da det kan forårsage yderligere smerte og hævelse.
3. Søg lægehjælp: Når det skadede område er immobiliseret, skal du søge lægehjælp så hurtigt som muligt. Hvis knoglen er synligt brækket, skal du straks ringe til alarmcentralen eller tage til det nærmeste hospital.

Forstuvning: En forstuvning er et forstrakt eller overrevet ledbånd, som er det væv, der forbinder knoglerne med hinanden. Forstuvninger opstår ofte i anklen, håndleddet eller knæet.

1. Hvil det skadede område: Hvis du har mistanke om en forstuvning, skal du hvile det skadede område og undgå enhver bevægelse eller aktivitet, der kan forværre smerten.
2. Brug is: Læg et koldt omslag eller en ispose på det berørte område for at reducere hævelse og smerte. Sørg for at pakke isposen ind i et håndklæde eller en klud for at undgå direkte kontakt med huden, som kan forårsage isbrand.
3. Komprimer det skadede område: Pak det berørte område ind i en elastisk bandage for at give støtte og kompression. Sørg for, at det er stramt, men ikke for stramt, for at undgå at lukke af for blodcirkulationen.
4. Løft det skadede område: Løft det berørte område op over hjertehøjde for at mindske hævelsen.
5. Søg læge: Hvis smerterne er stærke, hævelsen vokser, eller du ikke kan lægge vægt på det skadede område, skal du søge læge så hurtigt som muligt.

Allergiske reaktioner

Allergiske reaktioner opstår, når kroppens immunsystem overreagerer på et harmløst stof, kendt som et allergen, og producerer antistoffer, der forårsager symptomer, der spænder fra milde til alvorlige. Allergiske reaktioner kan forårsages af mange forskellige ting, herunder fødevarer, medicin, insektstik og miljøallergener som pollen eller støv. Hvis du eller en, du kender, får en allergisk reaktion, er det vigtigt at tage følgende skridt:

1. Genkend symptomerne: Allergiske reaktioner kan variere i sværhedsgrad og kan omfatte symptomer som nældefeber, kløe, hævelse, kvalme, opkastning, diarré, åndedrætsbesvær og lavt blodtryk. Det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle kendte allergier og at holde øje med symptomerne, hvis man udsættes for et potentielt allergen.
2. Fjern allergenet: Hvis man kender årsagen til den allergiske reaktion, skal man fjerne allergenet så hurtigt som muligt for at forhindre yderligere eksponering. Hvis reaktionen f.eks. skyldes et bistik, skal du fjerne stikket, hvis det stadig er på din hud, og bevæge dig væk fra det område, hvor bierne er til stede.
3. Tilkald lægehjælp: Hvis symptomerne på en allergisk reaktion er alvorlige, eller hvis der tidligere har været anafylaksi, skal du straks søge lægehjælp. Anafylaksi er en alvorlig allergisk reaktion, der kan give åndedrætsbesvær, lavt blodtryk og kan være livstruende.
4. Indgivelse af medicin: Hvis du har fået ordineret en automatisk adrenalininjektor (f.eks. en EpiPen), skal du bruge den som anvist. Epinephrin kan hjælpe med at åbne luftvejene og øge blodtrykket. Det er vigtigt, at du altid har autoinjektoren på dig, hvis du tidligere har haft alvorlige allergiske reaktioner.
5. Søg lægehjælp: Selv om symptomerne bliver bedre, når man har givet medicin, er det vigtigt at søge lægehjælp så hurtigt som muligt. Allergiske reaktioner kan være uforudsigelige og kan forværres over tid, så det er vigtigt at få en sundhedsperson til at vurdere personen.
6. Overvåg personen: Det er vigtigt at overvåge personen for at se, om symptomerne ændrer sig, efter at der er givet medicin eller søgt lægehjælp. Hvis symptomerne forværres, skal du straks søge yderligere lægehjælp.

Lægemidler og medicinske forsyninger

I krisetider kan adgangen til medicin og medicinske forsyninger være begrænset. Uanset om det skyldes naturkatastrofer, økonomisk uro eller en pandemi, er det vigtigt at forberede sig på forhånd for at sikre, at du har den medicin og de medicinske forsyninger, der er nødvendige for at holde dig og din familie sunde og sikre.

• Genopfyld recepter på forhånd: Hvis du har en recept på et lægemiddel, du er afhængig af, så prøv at få den genopfyldt så hurtigt som muligt. Afhængigt af situationen kan det være, at du ikke kan komme på apoteket i et stykke tid. Se, om det er muligt at bede din læge om at udskrive en recept på en større mængde, så du har et længere forråd ved hånden.
• Fyld op med håndkøbsmedicin: Det kan være nyttigt at have håndkøbsmedicin som smertestillende, febernedsættende og hostemedicin ved hånden under en krise. Sørg for at tjekke udløbsdatoer og udskift dem, hvis det er nødvendigt.
• Tilpas din førstehjælpskasse: Tilpas din førstehjælpskasse med de specifikke medicinske forsyninger, du måtte have brug for, f.eks. insulin eller inhalatorer.
• Vigtige medicinske oplysninger: Sørg for at have en liste over al den medicin, du tager, samt eventuelle allergier og medicinske tilstande, du har. Hav altid disse oplysninger på dig sammen med kontaktoplysninger til din læge eller sundhedsplejerske i nødstilfælde.
• Forbered dig på nødsituationer: Ud over at have den nødvendige medicin og forsyninger ved hånden er det også vigtigt at forberede sig på mulige nødsituationer. Det indebærer at have en plan for, hvordan man får lægehjælp, hvis det bliver nødvendigt, samt at kende til grundlæggende førstehjælp og HLR.

Det kan være svært at få fat i medicin og medicinske forsyninger under en krise, men med lidt planlægning og forberedelse kan du sikre dig, at du har, hvad du skal bruge for at holde dig sund og sikker.