Førstehjælp: guide trin for trin

Baseret på det svenske HLR-råds retningslinjer for førstehjælp 2026 og den svenske sundhedsportal 1177. Fagligt gennemgået juli 2026.

I denne guide gennemgår vi grundlæggende førstehjælp, som er godt at have styr på, især i en nødsituation.

HLR (hjerte-lunge-redning)

HLR er en livreddende teknik, der kan udføres på en person, som er holdt op med at trække vejret, eller hvis hjerte er stoppet. Det er en vigtig færdighed at have i en krisesituation, især hvis lægehjælp ikke er umiddelbart tilgængelig. Vi anbefaler dig kraftigt at tage et kursus i dette, så du får det ordentligt forklaret og opbygger et godt beredskab.

Se førstehjælpsguiden for illustrationer og instruktioner. Husk at kontrollere, om personen reagerer, udfør brystkompressioner og indblæsninger, og gentag cyklussen, indtil hjælpen ankommer, eller personen viser livstegn.

Kvælning

Det første tegn på kvælning er, at man ikke kan tale eller hoste. Hvis nogen er ved at blive kvalt, skal du straks spørge, om han eller hun har det godt, og hvis han eller hun ikke kan svare, skal du påbegynde Heimlich-manøvren. Denne teknik er udformet til at få fremmedlegemet ud af luftvejene.

For at udføre Heimlich-manøvren stiller du dig bag personen og lægger armene om livet. Knyt den ene hånd og placer den lige over navlen, men under brystkassen. Tag fat om knytnæven med den anden hånd og tryk opad og indad. Stødet skal være kraftigt nok til at få fremmedlegemet ud, men ikke så kraftigt, at personen kommer til skade. Gentag stødene, indtil fremmedlegemet har løsnet sig.

Hvis personen er gravid eller overvægtig, eller hvis du ikke kan udføre Heimlich-manøvren, skal du give brystkompressioner i stedet. Læg personen på ryggen og spænd over ham eller hende. Placer den ene hånds håndrod midt på brystet, mellem brystvorterne. Placer den anden hånd oven på den første, flet fingrene sammen og tryk ordentligt ned. Gentag stødene, indtil fremmedlegemet løsner sig.

Hvis personen mister bevidstheden, skal du straks påbegynde hjerte-lunge-redning og begynde med brystkompressioner. Kontroller, om der er fremmedlegemer i munden, og fjern dem, hvis det er muligt. Fortsæt med HLR, indtil lægehjælpen ankommer, eller personen viser livstegn.

Det er vigtigt at huske, at forebyggelse er den bedste måde at undgå kvælning på. Skær altid maden i små stykker og tyg den ordentligt, inden du synker den. Undgå at tale eller le, mens du spiser, da det kan øge risikoen for kvælning.

Blødning

Blødning kan være almindelig under en nødsituation, og det er vigtigt at vide, hvordan man håndterer den korrekt for at forhindre for stort blodtab og mindske risikoen for infektioner. I dette udvidede kapitel gennemgår vi typerne af blødning, hvordan man vurderer og håndterer blødning, og hvornår man skal søge lægehjælp.

Typer af blødning:

Der findes tre typer af blødninger:

• Arteriel blødning: Arteriel blødning er den alvorligste type blødning og opstår, når en pulsåre beskadiges. Pulsårer transporterer iltrigt blod fra hjertet ud til resten af kroppen. Arteriel blødning kendetegnes ved lyst rødt blod, der sprøjter ud af såret i takt med hjerteslagene.
• Venøs blødning: Venøs blødning opstår, når en vene beskadiges. Venerne transporterer iltfattigt blod tilbage til hjertet. Venøs blødning kendetegnes ved mørkerødt eller rødbrunt blod, der strømmer jævnt fra såret.
• Kapillærblødning: Kapillærblødning er den mest almindelige type blødning og opstår, når små blodkar tæt på hudens overflade beskadiges. Kapillærblødning kendetegnes ved et langsomt, sivende blodflow fra såret.

Vurdering af blødning:

Når man vurderer en blødning, er det vigtigt først at fastslå blødningens type og sværhedsgrad. Nogle tegn på alvorlig blødning er:

• Blod sprøjter ud af såret
• Blod, der ikke holder op med at løbe
• En stor mængde blodtab på kort tid.
• Forekomst af en blodpøl omkring såret.

Håndtering af blødninger:

Det første skridt til at håndtere blødning er at lægge direkte tryk på såret med en ren klud eller et sterilt gazebind. Sidder såret på en arm eller et ben, skal du hæve lemmen for at mindske blodtilførslen til såret. Hvis direkte tryk ikke standser blødningen, skal du trykke på den pulsåre, der forsyner såret med blod, det såkaldte trykpunkt. Trykpunkter findes forskellige steder på kroppen, afhængigt af hvor såret sidder.

Hvis blødningen er alvorlig, kan du lægge tryk på pulsåren ved hjælp af en tourniquet. En tourniquet er et bånd, der vikles stramt om lemmen, mellem såret og hjertet, for at standse blodtilførslen. En tourniquet bør kun bruges som sidste udvej, når alle andre metoder har slået fejl, da den kan forårsage alvorlige skader på lemmen.

Når blødningen er under kontrol, skal du rense såret med sæbe og vand, hvis det er tilgængeligt, eller med en antiseptisk opløsning. Dæk såret med en steril bandage eller forbinding for at forhindre infektion.

Hvis du ikke har en tourniquet til rådighed til at kontrollere kraftige blødninger, kan du improvisere med ting, du har ved hånden. Et bælte kan bruges som improviseret tourniquet, og det samme kan andre ting som et halstørklæde, en bandana eller en strimmel stof. Det vigtigste er at finde et stærkt, fleksibelt materiale, der er mindst 2,5-5 cm bredt.

At bruge en improviseret tourniquet:

1. Placer det improviserede tourniquetmateriale 5-7,5 cm over blødningsstedet, tættere på hjertet. Placer det ikke direkte på et led.
2. Vikl materialet tæt om lemmen og sørg for, at trykket er jævnt fordelt.
3. Bind en enkel knude på materialet, og placer derefter en pind, en blyant eller en anden stiv genstand oven på knuden.
4. Bind endnu en knude oven på pinden eller den stive genstand, så den sidder fast.
5. Drej pinden eller den stive genstand og stram tourniqueten, indtil blødningen ophører. Vær opmærksom på, at dette vil være smertefuldt for den tilskadekomne.
6. Fastgør pinden eller den stive genstand, så trykket opretholdes. Dæk ikke tourniqueten til.
7. Noter, hvornår tourniqueten blev sat på, da det er vigtig information for sundhedspersonalet.

Husk, at tourniquets kun skal bruges som sidste udvej, når direkte tryk, elevation og trykforbinding ikke har kunnet kontrollere blødningen. Brug af en tourniquet indebærer risici, blandt andet nerveskader, vævsdød og muligt tab af en legemsdel. Søg altid omgående lægehjælp ved alvorlige blødninger.

Hvornår skal du søge lægehjælp?

Hvis blødningen ikke kan kontrolleres, eller hvis blodtabet er stort, skal du straks søge behandling. Tegn på betydeligt blodtab er blandt andet:

• Hurtig eller svag puls
• Hurtig vejrtrækning eller vejrtrækningsbesvær
• Bleg, kold eller klam hud
• Svaghed eller svimmelhed
• Forvirring eller bevidstløshed

Husk at vurdere blødningens type og alvorlighed, lægge direkte tryk, bruge trykpunkter eller ved behov en tourniquet. Rens såret og søg lægehjælp, hvis blødningen ikke kan kontrolleres, eller hvis blodtabet er stort.

Forbrændinger

Forbrændinger er en almindelig skade, der kan opstå i forskellige situationer, f.eks. ved madlavning, elfejl, brande eller kontakt med varme genstande eller stoffer. Forbrændinger kan være smertefulde og varierer fra lette til alvorlige, afhængigt af hvor alvorlig skaden er. Hvis du eller en, du kender, får en forbrænding, er det vigtigt at vide, hvad man skal gøre for at forhindre yderligere skade og fremme heling.

Det første skridt i behandlingen af en forbrænding er at fastslå, hvor alvorlig den er. Forbrændinger inddeles i tre forskellige typer afhængigt af skadens dybde og omfang:

• Første grads forbrændinger: Disse er den mindst alvorlige type forbrænding og påvirker kun det yderste hudlag. De kan give rødme, smerte og hævelse, men heler som regel inden for få dage uden at efterlade ar.
• Anden grads forbrændinger: Disse forbrændinger rammer både de yderste og de underliggende hudlag og kan give blærer, intens smerte og hævelse. Det kan tage flere uger at hele, og de kan efterlade ar.
• Tredje grads forbrændinger: De er den alvorligste type forbrænding og omfatter alle hudlag og underliggende væv. Tredje grads forbrændinger kan give hvid eller sortfarvet, forkullet hud, følelsesløshed og svære smerter. De kræver omgående lægehjælp og kan efterlade permanente ar eller medføre tab af funktion eller legemsdel.

Hvis du eller en, du kender, får en forbrænding, skal du følge disse trin:

1. Fjern varmekilden: Fjern om muligt den varmekilde, der forårsagede forbrændingen.
2. Køl forbrændingen: Lad koldt (ikke iskoldt) vand løbe over forbrændingen i mindst 20 minutter for at mindske hævelse, smerte og yderligere skade.
3. Dæk forbrændingen: Dæk forbrændingen med en steril, ikke-klæbende forbinding eller en ren, tør klud for at beskytte såret mod infektioner.
4. Håndter smerten: Smertestillende medicin som f.eks. ibuprofen eller paracetamol kan hjælpe med at håndtere smerte og mindske betændelse.
5. Søg lægehjælp: Søg lægehjælp, hvis forbrændingen er alvorlig, dækker et stort område, sidder i ansigtet, på hænder, fødder eller kønsorganer, eller hvis forbrændingen ledsages af symptomer som feber eller røde striber.
6. Prik ikke hul på blærer: Prik ikke hul på blærer, der dannes efter en forbrænding. De udgør et beskyttende lag og hjælper såret med at hele. At prikke hul på dem kan øge risikoen for infektion og ardannelse.
7. Forebyg fremtidige forbrændinger: Brug f.eks. beskyttelsesudstyr, når du arbejder med varme genstande eller i højrisikosituationer, hold varme genstande uden for børns rækkevidde og vær opmærksom på brandsikkerhed.

Chok

Chok er en medicinsk nødsituation, der opstår, når kroppens vitale organer og væv ikke får tilstrækkelig blodtilførsel. Chok kan skyldes en række forskellige medicinske tilstande, f.eks. kraftig blødning, hjerteanfald, alvorlig allergisk reaktion, infektion eller alvorlig dehydrering. I nogle tilfælde kan chok være livstruende, hvis det ikke behandles omgående.

Symptomer på chok kan være:

• Hurtige hjerteslag
• Hurtig vejrtrækning
• Kold, fugtig hud
• Svaghed
• Forvirring eller desorientering
• Kvalme eller opkastning
• Bleg hud eller blege læber
• Blå eller grå læber eller negle
• Bevidstløshed

Hvis du har mistanke om, at nogen er i chok, er det vigtigt, at du straks ringer efter lægehjælp. Mens du venter på hjælp, er der nogle grundlæggende førstehjælpstiltag, du kan gøre for at hjælpe personen:

1. Råb om hjælp: Ring straks 112. Tiden er kritisk ved chok, og omgående lægehjælp er nødvendig.
2. Læg personen ned: Hvis personen er ved bevidsthed og kan trække vejret selv, så læg ham eller hende på ryggen. Løft benene cirka 30 cm, medmindre du har mistanke om, at personen har en hoved-, nakke-, ryg- eller benskade.
3. Hold personen varm: Dæk personen med et tæppe eller en jakke for at holde ham eller hende varm, især hvis han eller hun er kold og klam. Overophed dog ikke personen med et elektrisk tæppe eller en varmepude.
4. Overvåg vitale tegn: Kontroller regelmæssigt personens puls, vejrtrækning og bevidsthedsniveau. Noter oplysningerne, og giv dem til sundhedspersonalet, når de ankommer.
5. Giv ikke mad eller drikke: Giv ikke personen mad eller drikke, da det kan forværre situationen.
6. Berolig personen: Tal roligt med personen, og forsikr ham eller hende om, at lægehjælpen er på vej. Er personen modtagelig, så hjælp ham eller hende med at holde sig rolig og afslappet.
7. Vær klar til at udføre HLR: Hvis personen holder op med at trække vejret, eller hjertet holder op med at slå, skal du være klar til at udføre HLR, hvis du er uddannet til det.

Det er vigtigt at bemærke, at chok er en alvorlig medicinsk tilstand, der kræver omgående behandling af sundhedspersonale. Mens du venter på, at hjælpen ankommer, kan grundlæggende førstehjælp og overvågning af personens vitale tegn være med til at forbedre chancen for at komme sig.

Brud og forstuvninger

Brud og forstuvninger er almindelige skader, der kan opstå ved nødsituationer eller ulykker. Rigtig viden om, hvordan man håndterer disse typer skader, kan være afgørende for at forhindre yderligere skade og mindske smerten. Her er nogle retningslinjer for, hvordan man håndterer brud og forstuvninger:

Brud: En fraktur er en brækket eller revnet knogle. Der findes forskellige typer af brud, bl.a. lukkede brud (knoglen er brækket, men huden er intakt), åbne brud (den brækkede knogle er synlig gennem huden), hårfine brud (små revner i knoglen) og kombinerede brud (knoglen er knust i flere dele).

1. Kontroller, om der er tegn på brud: Det kan være svære smerter, hævelse, deformitet og manglende evne til at bevæge det ramte område.
2. Immobiliser det skadede område: Hvis du har mistanke om et brud, er det vigtigt at immobilisere det skadede område for at forhindre yderligere skade. Du kan bruge en skinne eller omslutte det ramte område med en fast genstand som et stykke pap, en lineal eller en pind og fastgøre det med en klud, en bandage eller tape. Undgå at vikle for stramt, da det kan give yderligere smerte og hævelse.
3. Søg lægehjælp: Når det skadede område er immobiliseret, skal du søge behandling hurtigst muligt. Er knoglen synligt brækket, skal du straks ringe 112 eller tage til nærmeste hospital.

Forstuvning: En forstuvning er et overstrakt eller revet ledbånd, som er det væv, der forbinder knoglerne med hinanden. Forstuvninger sker ofte i ankel, håndled eller knæ.

1. Hvil det skadede område: Hvis du har mistanke om en forstuvning, skal du hvile det skadede område og undgå bevægelser eller aktiviteter, der kan forværre smerten.
2. Brug is: Læg en kold kompres eller ispose på det ramte område for at mindske hævelse og smerte. Sørg for at vikle isposen ind i et håndklæde eller et stykke stof for at undgå direkte kontakt med huden, som kan give forfrysninger.
3. Komprimer det skadede område: Omslut det ramte område med en elastisk bandage for at give støtte og kompression. Sørg for, at den sidder tæt, men ikke for stramt, så blodcirkulationen ikke afsnøres.
4. Hæv det skadede område: Løft det ramte område op over hjertehøjde for at mindske hævelsen.
5. Søg lægehjælp: Hvis smerten er svær, hævelsen tiltager, eller du ikke kan lægge vægt på det skadede område, skal du søge behandling hurtigst muligt.

Allergiske reaktioner

Allergiske reaktioner opstår, når kroppens immunforsvar overreagerer på et harmløst stof, et såkaldt allergen, og danner antistoffer, der giver symptomer fra lette til alvorlige. Allergiske reaktioner kan skyldes mange forskellige ting, f.eks. fødevarer, medicin, insektstik og miljøallergener som pollen eller støv. Hvis du eller en, du kender, får en allergisk reaktion, er det vigtigt at gøre følgende:

1. Genkend symptomerne: Allergiske reaktioner kan variere i sværhedsgrad og kan omfatte symptomer som nældefeber, kløe, hævelse, kvalme, opkastning, diarré, vejrtrækningsbesvær og lavt blodtryk. Det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle kendte allergier og at holde øje med symptomer, hvis man udsættes for et muligt allergen.
2. Fjern allergenet: Hvis årsagen til den allergiske reaktion er kendt, så fjern allergenet hurtigst muligt for at forhindre yderligere udsættelse. Blev reaktionen for eksempel udløst af et bistik, så fjern brodden, hvis den stadig sidder i huden, og flyt dig væk fra området, hvor bierne er.
3. Ring efter lægehjælp: Hvis symptomerne på en allergisk reaktion er alvorlige, eller hvis der er anafylaksi i sygehistorien, skal du straks søge akut lægehjælp. Anafylaksi er en alvorlig allergisk reaktion, der kan give vejrtrækningsbesvær, lavt blodtryk og kan være livstruende.
4. Giv medicin: Har du fået ordineret en automatisk adrenalininjektor (f.eks. en EpiPen), så brug den efter anvisningen. Adrenalin kan hjælpe med at åbne luftvejene og øge blodtrykket. Det er vigtigt altid at have autoinjektoren med dig, hvis du har haft alvorlige allergiske reaktioner.
5. Søg lægehjælp: Selv om symptomerne bliver bedre, efter at du har givet medicin, er det vigtigt, at du søger behandling hurtigst muligt. Allergiske reaktioner kan være uforudsigelige og kan forværres med tiden, så det er vigtigt at lade sundhedspersonale vurdere personen.
6. Overvåg personen: Det er vigtigt at holde øje med, om personens symptomer ændrer sig, efter at der er givet medicin eller søgt lægehjælp. Forværres symptomerne, skal man straks søge yderligere lægehjælp.

Medicin og medicinske forsyninger

I krisetider kan adgangen til medicin og medicinske forsyninger være begrænset. Uanset om det skyldes naturkatastrofer, økonomisk uro eller en pandemi, er det vigtigt at forberede sig i forvejen, så du har den medicin og de medicinske forsyninger, der skal til for at holde dig og din familie raske og sikre.

• Forny recepter i forvejen: Har du recept på medicin, du er afhængig af, så prøv at få den udleveret hurtigst muligt. Afhængigt af situationen kan du måske ikke komme på apoteket i et stykke tid. Undersøg, om du kan bede din læge om at udskrive recept på en større mængde, så du har et længere lager ved hånden.
• Fyld op med håndkøbsmedicin: Det kan være godt at have håndkøbsmedicin som smertestillende, febernedsættende og hostemedicin ved hånden under en krise. Husk at tjekke udløbsdatoer og udskifte dem efter behov.
• Tilpas din førstehjælpskasse: Tilpas din førstehjælpskasse med de specifikke medicinske forsyninger, du kan få brug for, f.eks. insulin eller inhalatorer. Hele grundlisten findes i vores guide om hvad en førstehjælpskasse skal indeholde.
• Vigtige medicinske oplysninger: Sørg for at have en liste over al den medicin, du tager, samt alle allergier og medicinske tilstande, du har. Hav altid disse oplysninger med dig sammen med kontaktoplysninger til din læge eller behandler i tilfælde af nødsituationer.
• Forbered dig på nødsituationer: Ud over at have nødvendig medicin og forsyninger ved hånden er det også vigtigt at forberede sig på eventuelle nødsituationer. Det indebærer blandt andet at have en plan for, hvordan man får lægehjælp, hvis der bliver brug for det, samt at kende grundlæggende førstehjælp og hjerte-lunge-redning.

Ofte stillede spørgsmål

1. Hvad er det første, man skal gøre i en nødsituation?
Det første skridt er at sikre, at stedet er sikkert, derefter kontrollere, om personen er ved bevidsthed og trækker vejret. Ring altid 112 tidligt for at tilkalde lægehjælp.

2. Hvordan udfører man HLR korrekt?
Kontroller vejrtrækningen, begynd med 30 brystkompressioner efterfulgt af 2 indblæsninger, og gentag, indtil hjælpen ankommer, eller personen viser livstegn. Er du ikke uddannet i HLR, kan du give kontinuerlige brystkompressioner uden indblæsninger.

3. Hvordan hjælper man en, der er ved at blive kvalt?
Begynd med Heimlich-manøvren ved at give kraftige tryk opad i maven, alternativt brystkompressioner, hvis Heimlich ikke virker eller ikke kan udføres. Bliver personen bevidstløs, skal du straks påbegynde HLR.

4. Hvad gør man for at standse en kraftig blødning?
Tryk direkte på såret med en ren klud eller gazebind. Hæv den skadede legemsdel, hvis det er muligt. Standser blødningen ikke, kan en tourniquet eller en improviseret trykforbinding bruges som sidste udvej.

5. Hvordan skal man behandle forbrændinger?
Køl skaden under rindende koldt vand i mindst 20 minutter, dæk den med en steril forbinding, og undgå at pille ved blærer. Søg omgående behandling ved større eller alvorlige forbrændinger.

6. Hvornår skal man søge behandling ved brud og forstuvninger?
Altid ved mistanke om brud, eller hvis der opstår svære smerter, deformitet, blødning eller manglende evne til at belaste legemsdelen. Mindre forstuvninger kan behandles med hvile, is, kompression og elevation.

7. Hvad gør man ved en alvorlig allergisk reaktion (anafylaksi)?
Brug straks en adrenalininjektor (f.eks. EpiPen), hvis den er tilgængelig, ring 112 og hold øje med personens vejrtrækning, indtil sundhedspersonalet ankommer.

8. Hvilken medicin bør der være i en førstehjælpskasse?
Smertestillende, febernedsættende, allergimedicin (antihistaminer), sårdesinfektion, forbindinger, plaster og eventuel personlig receptpligtig medicin som insulin eller inhalator.

Konklusion

Grundlæggende førstehjælp er afgørende for at redde liv og mindske skader i en nødsituation. At kunne HLR, standse blødninger, behandle forbrændinger og genkende chok eller allergiske reaktioner giver dig tryghed og handlekraft, når minutterne tæller. Forbered dig ved at tage et kursus i førstehjælp, øv regelmæssigt og hav en veludstyret førstehjælpskasse ved hånden. Det gør forskellen mellem panik og kontrol – og kan i sidste ende redde liv.